ALK-direktør efter positivt fase 3-studie: Erfaringerne fra Japan er lovende

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 17:41  |  
Arkiv: Foto

Med et succesrigt fase 3-studie i hånden håber ALK-Abelló nu også at kunne gøre sin tablet til vaccination mod husstøvmideallergi tilgængelig for børn i Europa og USA. Og der er tale om et stort segment at dømme efter salget i Japan.

Det fortæller udviklingsdirektør i ALK, Henriette Mersebach, til MarketWire, efter at selskabet har kunnet erklære fase 3-studiet for en succes.

- Vi har lagt strategien om også at få en godkendelse af tabletterne til de små børn for at kunne dække bredt, og også fordi vi kan se det potentiale, der har været i Japan, hvor langt størstedelen af salget kommer fra børnene, siger Henriette Mersebach.

Husstøvmidetabletten kom første gang på det japanske marked i første kvartal 2016 og blev lanceret til børn i marts 2018.

I dag er hele 75 pct. af de, der går i behandling, børn under 18 år, mens to tredjedele af udgøres af børn under 14 år. Segmentet af de fem til ni-årige står for 29 pct. af salget, mens de ti til 14-årige står for 37 pct. af salget.

I Europa og USA er tabletten foreløbigt godkendt til voksne og unge fra 12 år og op.

Går alt efter plan vil tabletten kunne være tilgængelig for børn i 2024/25.

BEDSTE DATA HIDTIL

ALK vil nu indlede en dialog med myndighederne i Europa og Nordamerika om at udvide godkendelse til også at omfatte børn baseret på fase 3-studiet.

Studiet omfattede i alt 1458 børn mellem 5 og 11 år, og data viser en forbedring i omfanget af allergiske høfebersymptomer baseret på en forbedring af den såkaldte allergiske rhinitis-score på 22 pct. Det lever op til målsætningen for studiet og er statistisk signifikant.

- Det er faktisk det højeste, vi har set, også højere end vi har set i de øvrige studier i voksne og de store børn. Så vi er ovenud tilfredse, siger Henriette Mersebach.

Som led i ALK's strategi om at gøre sin tabletportefølje tilgængelig for alle relevante aldersgrupper arbejder selskabet også på et fase 3-studie i børn med sin træpollentablet Itulazax. Her venter ALK at annoncere resultater i løbet af fjerde kvartal.

Generelt vurderer ALK, at de tabletbaserede allergivacciner til børn vil kunne udvide markedet, da denne patientgruppe relativt sjældent kommer i behandling med de injektionsbaserede allergivacciner for at skåne børnene for de mange besøg og nålestik, som en behandling vil kræve hos allergilægen.

ALK stiger torsdag 4,2 pct. til 85,35 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Hollandsk forsikringsselskab i stor nedtur - ejendomssektor under pres
17:59 Fed-chef om renten: Usikkert om vi er restriktive nok
17:38 Onsdagens obligationer: Renten stiger mens investorer igen ser mod Powell
17:23 Dansk Aktionærforening har samlet over 425 Hartmann-aktionærer i kamp mod afnotering
17:11 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
17:03 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
16:35 Hollandske forsikringsselskaber ramt hårdt af domstolskendelse
16:25 ECB's Holzmann vil flerdoble reservekravene for bankerne
15:41 USA/åbning: Amerikanske indeks med plusser i historisk hård måned for aktier
15:09 Ørsted får kontrakt på sol- og vindenergiprojekt i Irland
15:01 USA/tendens: Amerikanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:57 USA/tendens: Amekanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:49 Amerikansk biotekselskab går til vejrs på partneraftale med Pfizer
14:33 Amerikansk ordreindgang steg i august
14:29 Valuta: Japansk yen nærmer sig laveste niveau i et år
14:02 Tørlastindeks forsætter sin optur og fastholder højeste niveau siden december sidste år
13:06 Sydbank venter "en del Vestas-ordrer" de kommende dage - USA-ordrer springer i øjene
12:25 Costco-aktien sætter sig efter svagt salg i fjerde kvartal
12:22 Europa/aktier: Roche stiger mens ejendomsselskaber dykker på forudsigelse
11:58 Topchef hos Tryg: Står klippefast på 2024-mål men vi tilpasser os realiteterne