ALK opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2018 som følge af voksende salg

Udgivet den 14-12-2018  |  kl. 13:33  |  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at selskabet opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2018 som følge af en stærk afslutning på året, som bygger oven på udviklingen i de første ni måneder af året:

Den samlede omsætning forventes nu at overstige DKK 2,9 mia. (tidligere DKK 2,85-2,9 mia.) og afspejler vækst i lokale valutaer i forhold til sidste år. De oprindelige forventninger til omsætningen i 2018 var i februar ca. DKK 2,7 mia.Primært driftsresultat (EBITDA) forventes nu at udgøre DKK 125-175 mio. (tidligere: DKK 50-100 mio.). De oprindelige forventninger til primært driftsresultat i 2018 var i februar ca. minus DKK 50 mio.Fri pengestrøm forventes nu at blive ca. minus DKK 400 mio. (tidligere: minus DKK 500 mio. eller bedre). De oprindelige forventninger til fri pengestrøm i 2018 var i februar ca. minus DKK 600 mio.

Udviklingen i fjerde kvartal har hidtil været bedre end forventet, hvilket hovedsageligt skyldes en positiv udvikling i Europa. Salget af tabletvacciner udvikler sig som forventet, mens salget af SCIT, SLIT-dråber og Jext® overstiger forventningerne, da forbedret tilgængelighed til ALKs produkter og robusthed i produktionen gør det muligt for ALK at møde den stigende efterspørgsel. Stigningen i primært driftsresultat (EBITDA) afspejler hovedsageligt den højere end forventede omsætning. Den fri pengestrøm er hovedsageligt påvirket af det højere driftsresultat.

ALK offentliggør resultater for fjerde kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten den 7. februar 2019.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.300 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Vedhæftet fil

FM_15_18DK_14122018

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét