Alm. Brand Bank - Rentekommentar

Udgivet den 19-04-2005  |  kl. 08:39  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

En flot åbning mandag ovenpå fredagens stigninger i USA samt kraftige aktiefald i Fjernøsten blev over dagen afløst af profittagning, således at den tyske juni bund-future sluttede dagen af i 120,05 – efter tidligere at have været oppe og vende i 120,33. Markedet faldt tilbage af tekniske årsager såvel som frygten for stigende PPI tal fra USA (bliver offentliggjort i dag), fik sælgere på banen. Spændmæssigt sluttede 10 års spændet Danmark/Tyskland uforandret i -1bp mens det 10årige spænd overfor USA blev udvidet med 2bp til 82bp. Grundet stort salgspres/manglende købsinteresse på kredit-/højrentemarkedet lå danske realkreditobligationer ligeledes presset, hvor der kun var stigninger på 4% markedet, mens 5% papirerne lå uforandret. 6% og højere kuponpapirer faldt tilbage. Olieprisen lå stille omkring 50 USD pr. tønde.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder