Alm. Brand Markets - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 11-12-2008  |  kl. 08:56  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Markets dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
En forholdsvis rolig dag på obligationsmarkedet, med beskedne udsving i forhold til de hektiske dage tidligere. Pæne aktiemarkeder tiltrak sig opmærksomheden og renterne steg marginalt. Bekræftelse på markant faldende inflation i flere lande i lyset af specielt olie- og råvarepriser påvirkede ikke stemningen. Et rekordstort amerikansk budgetunderskud gav efter et umiddelbart kursfald på 1 point kun anledning til mindre rentestigninger i USA.

I dag åbner markedet lidt lavere, 25 ticks for BUND-futuren i lyset af positive forventninger til aktiemarkederne, og fokus på job-data i eftermiddag, der ventes at bekræfte en forværring i beskæftigelsen i USA – forventningerne til rentesænkninger er dog allerede inddiskonteret.

Valuta:
Repræsentanternes Hus har samlet 218 stemmer for vedtagelsen af redningspakken på 14 mia. USD til bilindustrien, hvor for der er flertal. Pakken skal nu til afstemning i Senatet.

Det amerikanske aktiemarked sluttede i plus med 1,19% målt på S&P 500. Også Nikkei ligger til at lukke i positivt terræn.

Olieprisen er steget et par dollars og handler pt. til 44,34 USD per tønde. En del af stigningen kan tilskrives gårsdagens lagertal. Her viste et noget lavere niveau end markedet havde forventet.

Det eneste nøgletal der tiltrak sig en smule opmærksomhed, var offentliggørelsen af de amerikanske engroslagre. Lagrene faldt med 1,1 pct. i oktober mod -0,4 pct. måneden før. Der var forventet -0,2 pct. Tallet er endnu en understregning af at virksomhederne tilpasser sig den nye økonomiske virkelighed ved at drive lagrene ned.

I UK overvejer Bank of England og det engelske finansministerium, yderligere tiltag for at pumpe penge ud i økonomien. Muligheden for ”kvantitativ lempelse” kommer efter de engelske banker har afvist at sænke renterne i samme størrelsesorden som BoE. På torsdagens rentemøde i ECB var Trichet ikke afvisende overfor en muligheden for ”kvantitativ lempelse”.

Omkring organiseringen i BoE har Blanchflower meddelt at han træder tilbage fra MPC ved udløb af hans periode 31. maj 2009. Samtidig indtræder Paul Tucker som Deputy Governor for Financial Stability i stedet for John Gieve.

Der er lagt op til endnu en rentesænkning i dag klokken 9.30. Det er den schweiziske centralbank, SNB, som ventes at sænke renten med 50bp til 0,5%.

Offentliggørelsen af den amerikanske handelsbalance er torsdagens vigtigste nøgletal. Underskuddet forventes at mindskes yderligere og falde til -53,3 mia. dollars i oktober mod -56,5 mia. i den foregående måned. Svagere oliepriser burde lægge et nedadgående pres på importen, mens eksporten ligeledes forventes at svækkes. Alt i alt vil det lavere underskud bidrage positivt til BNP-væksten fremadrettet.

Derudover vil den ugentlige arbejdsmarkedsindikator, initial jobless claims, se dagens lys. Niveauet forventes fortsat over de 500.000 personer.

Af taler vil der være fokus på ECB’s Trichet kl. 09:05, Noyer kl. 18:30 samt Weber kl. 19:00. Talsmanden for TARP, Kashkari er på banen kl. 16:00.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause