Ambu udnævner ny CEO og betaler 38 mio. kr. for Marcher-afgang

Udgivet den 10-05-2019  |  kl. 08:27  |  

Ambu har udnævnt den 46-årige amerikaner Juan-José Gonzales til ny administrerende direktør, der derfor erstatter Lars Marcher som topchef.

Det oplyser selskabet fredag morgen i en meddelelse.

Juan-José Gonzales, der de seneste 12 år har varetaget en række ledende stillinger i amerikanske Johnson & Johnson, sætter sig i direktørstolen 15. maj.

Bestyrelsesformand Jens Bager takker i meddelelsen Lars Marcher for hans bidrag til Ambus udvikling de seneste ti år, hvor selskabet har udviklet en stærk og bred platform af medtech-produkter.

- Ambu står foran et stort internationalt gennembrud med en række højteknologiske produkter inden for forretningsområdet Visualization med et bredt program af endoskoper til engangsbrug i USA og resten af verden.

- Med Juan-José Gonzalez som adm. direktør sikrer vi, at Ambu har den nødvendige internationale erfaring til at eksekvere på den udmeldte strategi og sikre succesfuld kommercialisering af vores produktlanceringer, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Den nye direktør glæder sig til at sætte sig i hjørnekontoret:

- Ambus styrke er virksomhedens evne til at innovere. Ambus udvikling af engangsendoskoper er imponerende og er et fantastisk eksempel på, hvordan Ambu fokuserer på innovation.

- Jeg ser frem til at være en del af det fortsatte arbejde med at gøre nyskabende produkter tilgængelig for patienter verden over, lyder det fra Juan-José Gonzales.

Udskiftningen af direktøren medfører ingen ændringer til Ambus forventninger til 2019, der fortsætter lyder på en organisk vækst i niveauet 15-16 pct., EBIT-margin før særlige poster på 22-24 pct. og frie pengestrømme på 400-475 mio. kr.

Der vil dog være samlede engangsomkostninger på omkring 38 mio. kr. i relation til den nuværende direktør Lars Marchers afgang, fremgår det af meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,63%
 
22:00:01

 
8,42%
 
17:00:01

 
4,59%
 
22:00:01

 
2,02%
 
17:00:01

 
1,51%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder