American Airlines bejler til japansk konkurrent
Verdens næststørste luftfartsselskab American Airlines overvejer angiveligt, at købe en andel af det kriseramte japanske luftfartselskab Japan Airlines. Det oplyser anonyme kilder til nyhedsbureauet Bloomberg.
Det japanske luftfartselskab har store økonomiske problemer, og har brug for en yderligere kapitalindsprøjtning. Selskabet har siden 2001 modtaget hele 3 kapitaltilførsler fra de japanske myndigheder, men dette har ikke været nok til at få flyselskabet på rette kurs. Japan Airlines er angiveligt også i dialog med det andet amerikanske flyselskab Delta Air Lines, og det franske Air France-KLM.
Ifølge kilderne har det japanske luftfartselskab brug for godt 2,8 mia. dollar i ekstra kapitaltilførsel.