American Express får vekselkontorer i Københavns Lufthavn

Udgivet den 19-09-2011  |  kl. 07:49  |  

American Express Global Foreign Exchange Services åbner tre nye butikker for valuta-veksling i Københavns Lufthavn.

American Express har i forvejen tilsvarende vekselbutikker i europæiske lufthavne som Birmingham, Edinburgh, Geneve, Glasgow, Heathrow, Madrid, Nice og Wien.

Det skriver Take Off.

I forvejen tilbyder Danske Bank og Nordea i lufthavnen omveksling af fremmed valuta. Danske Bank har vekselkontorer i transithallen og Arkaden, mens Nordea betjener kunderne fra transitområdet og Terminal 3 (lige før Security). Herudover har Danske Bank opstillet to hæveautomater - en i henholdsvis Terminal 1 og Terminal 3, skriver Check-in.dk.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk