Amerikansk finanshus: Vil ikke udelukke renter tættere på nul igen

Finanshuset Macro Hive sætter mandag spørgsmålstegn ved, om konsensus blandt økonomerne og i markedet er mere beskedne rentesænkninger og ikke en omgang med lempelser, der igen vil sende renterne tæt på nul.

Det sker i en kommentar i en serie med navnet "grå svaner".

Researchdirektør Bilal Hafeez påpeger, at centralbankrenterne både i USA, i eurozonen og i England i årene efter finanskrisen og frem til midt inde i pandemien i snit lå på henholdsvis 0,6 pct., minus 0,1 pct. og 0,5 pct., mens kerneinflationen lå i intervallet 1-2 pct.

Det tog samtidig den største stigning i inflationen i 40 år at løfte renterne fra det lave niveau, og selv der var centralbankerne fodslæbende, mens de har været hurtige til at sænke renterne igen. Bedst illustreret ved Federal Reserve, som længe kaldte inflationen for "forbigående", og som sænkede renten første gang i september, da kerneinflationen var på 2,7 pct., selv om bankens mål er på 2,0 pct. om året.

- Dette rejser spørgsmålet om, hvorfor konsensus blandt økonomer kun forventer beskedne rentenedsættelser til et neutralt niveau i 2025, snarere end nedsættelser til nulrenter, skriver økonomen.

- Før covid-19 var centralbankerne komfortable med nulrenter, når inflationen var på 2 pct., hvilket er, hvor de fleste forventer, at inflationen vil være i 2025. Ligesom konsensus for inflationsforventninger stadig er velafbalancerede.

Et andet forhold er den voksende statsgæld i både USA og Europa. Igen mest udtalt i USA, hvor statens gæld ventes at overstige 100 pct. af BNP i 2025, mens den var på bare 43 pct. før finanskrisen i 2008. Amerikanerne står dog ikke alene her, da den samme kalkule ses være i 75 pct. i eurozonen mod 53 pct. i 2027 og på 92 pct. i Storbritannien sammenlignet med 38 pct. inden finanskrisen.

- Den eneste grund til, at gældsniveauerne ikke er steget mere siden covid-19, er, at inflationen udhulede gældens værdi. Ikke underligt, at centralbankerne var så hurtige til at sænke renterne i år, selv når inflationen forblev over deres mål.

Ydermere ser Macro Hive og Bilal Hafeez en risiko for en kraftigt eskalerende handelskrig efter Donald Trumps sejr ved præsidentvalget. "The Tarriff Man", som han selv har kaldt sig, har truet med ny told på varer fra Kina, Europa, Mexico og Canada.

Og netop en handelskrig med en stram handelslovgivning i USA var med til at udløse den store depression i USA i 1930'erne.

- Bundlinjen er, at man ikke bør være alt for afvisende overfor, at centralbankerne vender tilbage til deres vante rutiner.

.\\˙ MarketWire