Råvarer: Oliepriserne falder på fornyet efterspørgselsbekymring

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 07:52  |  

Oliepriserne falder tirsdag morgen på fornyet efterspørgselsbekymring, da økonomiske data fra Kina viste uventet svaghed i forbrugsdata på trods af fremgang i industriproduktionen. Investorer forbliver forsigtige forud for den amerikanske centralbanks rentebeslutning.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 73,85 dollar mod 74,16 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,59 dollar mod 70,90 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, holder årets sidste rentemøde tirsdag og onsdag i denne uge, hvor den brede forventning er, at renten sænkes med et kvart pct.point. Mødet vil også give et praj om, hvor meget Fed-medlemmerne tror, at de vil sænke renten i de næste to år, og om centralbanken vil reducere lempelserne i forventning om højere inflation under den kommende Trump-administration.

- En rentesænkning på 25 basispoint er allerede indregnet af markedet, så eventuelle overraskelser kan påvirke markedet, fortæller Anh Pham, der er analytiker LSEG, til Reuters.

Olieudsigterne for 2025 er præget af voksende forsyning fra olieproducerende lande som USA og Brasilien, der ikke er medlem af Organisationen af Olieeksporterende Lande samt allierede, Opec+, og faldende efterspørgsel fra især Kina. Det Internationale Energiagentur, IEA, forudså i sin månedlige rapport fra sidste uge, at der på trods af produktionsnedskæringer fra Opec+ vil være et forsyningsoverskud på 950.000 tønder om dagen næste år.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2650,07 dollar mod 2654,52 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose