Amerikansk small cap i bjørnemarked

Udgivet den 18-12-2018  |  kl. 06:35  |  

Det amerikanske Russell 2000-indeks faldt mandag med 2,3 pct. til 1378 point, og dermed er indekset for amerikanske selskaber med mindre markedsværdi faldet med 20,8 pct. siden toppen den 31. august i år. Og dermed er indekset og gruppen af små selskaber også i et bjørnemarked - defineret som værende faldet mere end 20 pct. siden den seneste top.

Russell 2000 er samtidig i minus for 2018 med 10,3 pct., mens indekset så tocifrede stigninger i både 2016 og 2017.

Til sammenligning er de tre toneangivende amerikanske indeks faldet med godt det halve. I fredags bevægede Dow Jones-indekset sig ind i korrektionsterritorium med et fald på mere end 10 pct., og indekset er nu faldt med 12,1 pct. siden sin seneste top i starten af oktober. S&P 500 er samtidig 13,1 pct. fra sin top i september, mens Nasdaq er faldet 16,7 pct. siden sin top i slutningen af august.

Tilbagegangen for de mindre amerikanske virksomheder vidner om investorernes frygt for udviklingen i USA og for de stigende renter. Small cap-segmentet er traditionelt mere eksponeret mod den indenlandske økonomi end de store selskaber i S&P 500-indekset, som ofte har globale eller internationale forretninger.

Desuden er de korte renter i USA steget. Den amerikanske centralbank har siden december 2015 hævet sin rente otte gang til intervallet 2,00 til 2,25 pct., samtidig med at small og mid cap-selskabernes gæld er vokset. Derfor er der udsigt til en bremse på indtjeningen, når finansieringsomkostningerne boomer. Især med udsigt til yderligere rentestigninger i USA.

Hos JPMorgan Chase pegede bankens small cap-guru, Eduardo Lecubarri, i sidste uge på, at aktier i nye markeder, herunder tilmed Brasilien, og Japan formentlig vil være bedre valg for investorerne end amerikanske aktier i 2019, og han understregede, at man i blandt de mindre amerikanske selskaber skal lede efter virksomheder med stærke pengestrømme og solide balancer.

- Kan vi se et rally næste år? Sikkert. For mig vil det dog ikke blive stort og vare længe nok til, at jeg vil jage finansaktier eller cykliske aktier her, sagde Eduardo Lecubarri til Bloomberg News.

Selskaberne i Russell 2000 har en større gældsgearing i virksomhederne i S&P 500, og samtidig er mere end halvdelen af gælden eksponeret mod variable renter.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
22/07/19

 
4,33%
 
22/07/19

 
3,95%
 
22/07/19

 
1,37%
 
22/07/19

 
0,93%
 
22/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder