Amerikanske Caterpillar rykker på strategi - aktien sendes frem i formarkedet

Udgivet den 06-08-2024  |  kl. 13:10  |  

Den amerikanske producent af store entreprenørmaskiner Caterpillar kører videre med strategien om en langsigtet bæredygtig vækst og lander over forventningerne i andet kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Den justerede indtjening per aktie landede i kvartalet på 5,99 dollar mod ventede 5,53 dollar - og 5,55 dollar i det tilsvarende kvartal sidste år.

Aktien sendes op med 5,7 pct. i det amerikanske formarked efter et fald på 1,3 pct. mandag, hvor de globale aktiemarkeder var glødende røde.

Caterpillar, der lige som danske FLSmidth også har kunder i den globale mineindustri, leverede i andet kvartal en omsætning på 16,69 mia. dollar, svarende til en tilbagegang på 3,6 pct. på årsbasis. Her var ventet en omsætning på 16,95 mia. dollar ifølge analytikere adspurgt af Bloomberg News.

Salget var - lige som i årets første kvartal - tynget af modgang i forretningen Machinery, Energy & Transportation på 4,3 pct. til 15,84 mia. dollar. Her havde analytikerne sat næsen op efter 16,11 mia. dollar.

Divisionen beskæftiger sig blandt andet med maskiner og andet udstyr til byggesektoren og mineindustrien på globalt plan, og udviklingen i divisionen kan ses som et varsel om, hvad der kan være i vente i regnskabet fra FLSmidth, om end det amerikanske selskab producerer udstyr, som anvendes noget tidligere i mineprocesserne end FLSmidths.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer