Andelen af ejerlejligheder solgt på overbud falder fortsat

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 06:00  |  
Ejerlejligheder. Foto: Boligsiden (David Buchmann)

Andelen af ejerlejligheder, der bliver solgt til mere end udbudsprisen, falder. Foto: Boligsiden.

Der er generelt færre ejerlejligheder, der bliver solgt til en højere pris end udbudsprisen. Aktuelt bliver seks procent af alle handlede ejerlejligheder i Danmark solgt til mere end udbudsprisen. Det er væsentligt lavere end storhedstiden i 2017, hvor lidt mere end hver tiende lejlighed blev solgt til overpris.

"Med de nye låneregler, som blev indført fra politisk hold efter en tid med markant stigende priser, er det blevet sværere for flere boligkøbere at blive godkendt til et boliglån. Det har skabt færre handler. Samtidig har vi set et stigende udbud af lejligheder," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Det skaber en situation, hvor de boligkøbere, der er klar til at købe, har bedre mulighed for at presse prisen, og dermed falder andelen af lejligheder solgt på overbud selvsagt også."

De små lejligheder oplever det største fald

Hvis vi zoomer lidt ind og ser på hvilke typer af lejligheder, der oplever det største fald i andelen, der er solgt til mere end udbudsprisen, gælder det de mindre lejligheder.

I 2017 blev 11,8 procent af alle ejerlejligheder på op til 60 kvadratmeter solgt på overbud. I de første tre kvartaler af 2019 er den andel faldet til 6,2 procent. Altså tæt på en halvering.

For de mellemstore lejligheder er der i samme periode tale om et fald i andelen på 4,2 procentpoint, imens der for de store lejligheder er sket et fald i andelen på 3,1 procentpoint. Og aktuelt er det de store lejligheder, som der bliver solgt flest af på overbud.

"I 2017 var der stor rift om de små ejerlejligheder, og derfor var andelen af solgte på overbud i denne gruppe dengang høj. Af samme årsag ser vi også det største fald i denne kategori, da udgangspunktet var højere. Samtidig er de store lejligheder i København og i andre storbyer i dag eftertragtede, fordi de giver mange børnefamilier mulighed for at få mere plads, samtidig med at folk kan blive boende i byen og dermed være tæt på deres arbejdsplads," siger Birgit Daetz.

Gassen er gået af projektsalget

Hvad der også er interessant at se på i denne forbindelse er, at hvis vi isolerer salget af projektlejligheder, er der sket et markant fald i andelen, der bliver solgt til mere end udbudsprisen.

"For projektsalget alene kan vi se, at der er tale om et fald på 8,3 procentpoint, når vi sammenligner andelen af ejerlejligheder solgt på overbud i 2017 med den nuværende andel," siger Birgit Daetz og tilføjer:

“Generelt er der sket en opbremsning i projektsalget. En af årsagerne er, at folk har afventet en afklaring omkring boligskatten, og med det færre antal handler er der også fulgt et stort fald i andelen af lejligheder solgt på overbud.”

Andelen af ejerlejligheder i alt solgt på overbud:

Periode Størrelse: 0-60 kvm. Størrelse: 61-94 kvm. Størrelse: 95- kvm. Samlet
2015 10,00% 10,10% 8,90% 9,70%
2016 11,00% 8,70% 10,00% 9,70%
2017 11,80% 9,80% 10,10% 10,40%
2018 8,50% 7,80% 7,20% 7,80%
2019 (1.-3. kvartal) 6,20% 5,60% 7,00% 6,10%

(Tallene viser andelen af de solgte lejligheder i alt, som er blevet solgt til en pris over udbudsprisen i de pågældende år. Kilde: Boligsiden)

Andelen af projektlejligheder solgt på overbud:

Andel Størrelse: 0-60 kvm. Størrelse: 61-94 kvm. Størrelse: 95- kvm. Samlet
2015 2,40% 7,30% 12,60% 10,10%
2016 6,30% 8,50% 16,40% 13,00%
2017 12,30% 15,70% 16,50% 15,90%
2018 0,70% 6,60% 9,80% 8,10%
2019 (1.-3. kvartal) 5,60% 2,90% 10,20% 7,60%

 (Tallene viser andelen af de solgte projektlejligheder alene, som er blevet solgt til en pris over udbudsprisen i de pågældende år. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey