Apple i rekord: Begejstring over AI-funktioner trods indledningsvis lunken modtagelse

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 17:13  |  

Teknologigiganten Apple sætter tirsdag rekord, en dag efter at iPhone-producenten ved et arrangement lancerede en række funktioner, der gennem kunstig intelligens skal forbedre selskabets produkter.

AI-funktionerne, der vil anvende OpenAI's kunstige intelligens, ChatGPT, skabte ikke større fanfare mandag, hvor aktien endte handelsdagen med fald.

Siden er stemningen dog vendt, og tirsdag øger Apple 5,0 pct. til rekordkursen 202,82 dollar. Dermed har Apple tilbagetaget sin position som verdens næstmest værdifulde selskab fra Nvidia.

De nye AI-funktioner har fået navnet Apple Intelligence, der skal gøre brugerne i stand til at tilpasse deres enheder fra Apple i højere grad. Funktionerne skal samtidig øge beskyttelsen af brugernes privatlivsdata.

Øvrige tilføjelser til Apples produkter tæller muligheden for at lave resumeer af tekster, billedfremstilling og bedre mulighed for at hente relevant data. Også Apples digitale assistent, Siri, vil blive opdateret.

- Det er et stort øjeblik, som vi har arbejdet frem mod i lang tid, sagde Craig Federighi, der står i spidsen for softwareudviklingen i Apple, ved arrangementet mandag ifølge Bloomberg News.

Opdateringen af Siri vil give Apples brugere adgang til ChatGPT gennem assistenten uden beregning. Til gengæld vil abonnenter af ChatGPT med tiden få adgang til yderligere funktion, oplyser OpenAI's topchef, Sam Altman, på det sociale medie X ifølge Bloomberg News.

Foruden AI-værktøjer offentliggjorde Apple også nye funktioner, der skal gøre det lettere for Apple-produkter at interagere med hinanden, satellittelefoni samt muligheden for at overføre penge til andre personer via iPhone.

ELON MUSK VARSLER FORBUD

Apples integration af OpenAI's funktioner vækker dog ikke begejstring hos alle.

I forbindelse med arrangementet gik Elon Musk til tasterne og erklærede, at et sådan samarbejde ville medføre et forbud mod Apples produkter for medarbejdere i Elon Musks selskaber, der blandt andet tæller Tesla og X.

- Hvis Apple integrerer OpenAI på styresystemsniveau, vil Apple-produkter blive bandlyst i mine selskaber, skriver han på X i et opslag.

- Det er en uacceptabel sikkerhedsrisiko, fortsætter han.

Elon Musk var oprindeligt medstifter af OpenAI, men ragede dengang uklar med selskabet. I dag arbejder han også på sin egen AI-løsning, xAI.

Forbuddet mod Apples produkter vil også omfatte besøgende i Elon Musks selskaber.

- Besøgende skal aflevere deres Apple-enheder i indgangen, hvor de vil blive låst inde i et Faradays bur, skriver Elon Musk på X.

Et Faradays bur er et aflukket rum, der blokerer for elektromagnetiske felter.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere
06:34 Zealand Pharma viser positive toplinjetal med vægttabsmidlet Petrelintid
06:32 Asien: Amerikansk udsalg i teknologi tynger asiatiske markeder
06:32 Valuta: Dollar styrket til flere ugers toppunkt efter dueagtige centralbanker i Europa
06:32 USA/T-bond: Renterne kravlede i vejret trods flere afdæmpede nøgletal
06:32 USA/lukning: Gassen gik af ballonen - Nvidia nu verdens næststørste efter Microsoft
06:30 Kalender med link - fredag den 21. juni
17:47 Europa/aktier: Stigninger tiltog som dagen skred frem - teknologi førte an
17:02 Torsdagens aktier: Mærsk-aktierne trak godt op i positivt C25 efter ny ratefremgang
17:02 Torsdagens obligationer: Stigende renter efter rentemøder og nøgletal
16:13 Mærsk: Containerrater steg 7 pct. i den seneste uge ifølge Drewry
16:09 Accenture brager op trods nedjustering: AI-vækst og bugnende ordrebog luner
15:45 WHO advarer om ulovlige kopier af Ozempic i flere lande
15:44 USA/åbning: Teknologi fører an i positiv start - Nvidia i rekord
14:38 Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser i USA skuffer