Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
De asiatiske aktiemarkeder stiger generelt torsdag, godt hjulpet af et hop i de kinesiske aktier, der reagerer på Beijings seneste tiltag for at styrke det smuldrende kinesiske aktiemarked.
Samtidig holder investorer skarpt øje med den amerikanske præsident Donald Trumps politiske planer.
De kinesiske myndigheder har annonceret en plan om at kanalisere multimilliarder fra store statsejede forsikringsselskaber mod kinesiske A-aktier og virksomheder, der handles på fastlandet, samt aktiefonde.
Det afspejler de stigende politiske bekymring over de faldende kinesiske markeder, og tiltaget sender CSI300 blue-chip indekset op med 1,0 pct. og Shanghai Composite Index med 1,3 pct. efter indledende stigninger på omkring 1,5 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks åbnede med et plus på omkring 1 pct., men er siden faldet tilbage til et plus på 0,5 pct.
- De kinesiske aktiers vedvarende underpræstation er et barometer for landets fundamentale økonomiske vanskeligheder sammen med faldende obligationsrenter, siger strateg Alvin Tan fra RBC Capital Markets i Singapore til Reuters og fortsætter:
- Det peger på de indenlandske vanskeligheder, og amerikanske toldsatser vil forværre problemet, især for Kina, der bliver mere og mere afhængig af nettoeksport til at skrue og for væksten.
De relativt store bevægelser i de kinesiske aktier er med at løfte MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan med 0,1 pct.
De japanske aktieinvestorer følger godt med, mens de øvrige aktiemarkeder er blandene. Nikkei 225 øger 0,9 pct., og Topix-indekset stiger 0,7 pct., mens der er et minus i Sydkoreas Kospi-indeks på 0,7 pct. og et plus i Singapores Strait Times på 0,7 pct.
I Taipei har investorerne taget hul på det kinesiske nytår, der holder aktiemarkedet lukket i adskillige dage.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,9 |
Topix | +0,7 |
Hongkongs Hang Seng | +0,5 |
China Shanghai Composite | +1,3 |
China CSI 300 | +1,0 |
Taiwan Taiex | Lukket |
Sydkoreas Kospi | -0,7 |
Indiens BSE Sensex | +0,3 |
Singapores STI | +0,7 |
Sydney ASX 200 | -0,6 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯