Asien: Uvished præger aktiehandlen efter amerikanske inflationsdata

Udgivet den 14-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktieinvestorer reagerer torsdag begrænset på omsdagens amerikanske inflationsdata, der fortsat indikerer en rentenedsættelse fra centralbanken, Federal Reserve, i Washington i næste måned.

Men de pengepolitiske udsigter for 2025 og fremover er stadig uvis efter Donald Trumps kommende tilbagevenden til præsidentembedet, der ventes at få indflydelse på inflationsudsigterne og dermed pengepolitikken i verdens største økonomi.

- Spekulationer om, hvad Trump vil gøre indenrigspolitisk og på handelsfronten, vil næppe blive omtalt i Federal Reserves fremskrivninger i december. Men det vil ændre sig, efterhånden som de første politikker bliver rullet ud, siger strateg Boris Kovacevic fra Convera ifølge Reuters.

Den faktiske effekt af Trumps tariffer og skattelettelser estimeres først at kunne mærkes efter 2025, da både implementeringen og transmissionen til realøkonomien tager tid.

De amerikanske indeksfutures indikerer kursfald på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct.

Faldet skal ses på baggrund af fald i de kinesiske aktier trods introduktion af nye skatteincitamenter på bolig- og jordtransaktioner.

Investorer er langt fra imponerede over Beijings seneste støtteforanstaltninger for at støtte den skrantende økonomi, hvor især ejendomsmarkedet bokser med med en nu treårig nedtur, der har stækket verdens næststørste økonomi markant.

- Hvis man overvejer at købe et hus, hjælper det bestemt. Men det kommer ikke til at ændre selve situationen, og det kommer ikke til at opmuntre ret mange mennesker til at begynde at købe boliger. Udbudspuklen er der stadig, siger chefstrateg Alvin Tan fra RBC Capital Markets i Singapore til Reuters.

CSI 300-indekset og Shanghai Composite ligger begge med et fald på 0,3 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,9 pct.

I Japan holder en svækket yen hånden under markedet.

Nikkei-indekset ligger så godt som uændret, mens Topix-indekset stiger 0,4 pct.

Børsen i Taiwan ligger med et fald i Taiex-indekset på 0,4 pct., Kospi-indekset i Seoul stiger med samme cifre, mens Singapores Strait Times er uændret.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 0,0
Topix +0,4
Hongkongs Hang Seng -0,9
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 +0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november
07:56 Aktier/tendens: Skårede kursmål kan presse Vestas og Rockwool på ventet sur dag
07:39 Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet
07:33 Råvarer: Oliepriser rykker sig sidelæns mens USA's præsident Biden forbyder olieboringer
07:00 Obligationer/tendens: Europæisk inflation og tilstandsrapport fra USA tager opmærksomhed
06:43 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag over en bred kam
06:43 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider-NY
06:34 Fed-chefer ser fortsat kamp mod inflationen
06:34 Vestas får trimmet kursmålet til 220 kr. fra 235 kr. hos Citi
06:34 Rockwool får sænket kursmålet til 3300 kr. fra 3800 kr.
06:34 Tryg har hjulpet dobbelt så mange bilister som på en normal vinterdag
06:34 ISS ejer mere end 5 pct. af egne aktier
06:34 Bioporto ser bedre 2024-bundlinje end ventet
06:32 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider