Bankernes guldrandede dage med høje gevinster på lån er ovre

Udgivet den 25-02-2025  |  kl. 07:10  |  
Arkiv: Foto

En længere periode med høje renter, som har været givtige for de danske banker, der har høstet flotte gevinster på ind- og udlån igennem de seneste år, rinder ud.

Den Europæiske Centralbank, ECB, satte i juli 2022 gang i en historisk hurtig stramningscyklus for at komme den høje inflation i Europa til livs. Siden er stigningerne i forbrugerpriserne mere eller mindre normaliseret, og indskudsrenterne er kommet ned til 2,75 pct. fra 4,00 pct.

Det gør indhug i bankernes nettorenteindtægter, da rentemarginalen - forskellen på bankernes rente i Nationalbanken og kundernes rente i banken - er aftagende.

Faktisk er rentemarginalen nu i samme niveau som i årene 2010-2015, fremgår det af en analyse foretaget af bankernes brancheorganisation Finans Danmark.

- Kunderne har gennem længere tid sat flere penge i banken, end bankerne kan låne ud. Derfor konkurrerer bankerne hårdt om at låne ud til kreditværdige husholdninger og virksomheder. Det kommer kunderne til gavn, da de betaler en ganske lav rente for at låne, når man sammenligner med det generelle renteniveau. Samtidig ser vi nu et tydeligt fald i bankernes indlånsmarginal, der jo også er til fordel for kunderne, siger Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark, i meddelelsen.

Det er særligt et fald i indskudsrenterne, der har sendt niveauet for rentemarginalen mange år tilbage. Her har bankerne kunnet anbringe kundernes indlån i eksempelvis Nationalbanken til en højere rente, end bankerne har tilbudt kunderne.

Samtidig påpeger Finans Danmark, at bankernes indtjeningsevne også presses af stærk konkurrence mellem de danske banker.

- Indlånsmarginalen falder altså igen på baggrund af den seneste tids rentefald og den generelt stærke konkurrence på det danske bankmarked. Indlånsmarginalen var da også forud herfor blevet udvidet i takt med de markante rentestigninger fra juli 2022, fremgår det af analysen.

TÆNK: KONKURRENCEN VIRKER IKKE

Betragtningen om stærk konkurrence på det danske bankmarked anfægtes imidlertid af Forbrugerrådet Tænk. Over for DR påpegede forbrugernes vagthund i forbindelse med Danske Banks rekordstærke regnskab, at der er noget ved konkurrencen, der ikke virker.

- Danske Bank er jo ikke den eneste bank med rekordoverskud i år. Det indikerer, at der er et eller andet med konkurrencen, som ikke virker, og det betyder, at kunderne betaler for meget, sagde direktør Winni Grosbøll til DR 7. februar.

Kritikken fra Forbrugerrådet Tænk tæller blandt andet uigennemskuelige renter og gebyrer samt besvær forbundet med at skifte bank.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi