bayer bedre end ventet
Den tyske kemikalie- og medicinalkoncern Bayer er kommet med regnskab for tredje kvartal, og det sker efter, at Bayer har annonceret et opkøb det amerikanske ernæringsselskab Schiff Nutrition International til 1,2 mia. dollar.
Bayer fik en omsætning på 9,67 mia. euro i tredje kvartal, hvilket var bedre end analytikerne havde ventet med et estimat på 9,27 mia. euro. Omsætning steg 11,5 pct. Bayer fik en drift (EBITDA eksklusive ekstraordinære poster) på 1,85 mia. euro, hvilket var en anelse over analytikerprognosen på 1,83 mia. euro.
Bayer opkøber ernæringsselskab Schiff Nutrition International, som er ledende i vitamin og fødevaretilsætningsstoffer. Opkøbet lyder på 1,2 mia. dollar, hvilket svarer til et opkøbstilbud på 34 dollar per aktie. Schiff Nutrition lukkede fredag i kurs 23,19 dollar, og dermed får aktionærerne en præmie på 46,6 pct. i forhold til fredagens lukkekurs.
Bayer venter, at omsætningen i 2012 vil stige til mellem 39-40 mia. euro. Bayer har gentaget forventningerne til 2012. Bayer venter at kunne vokse EBITDA med en høj etcifret procentsats.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›