Bedre energimærker sparer klimaet for enorme mængder CO2

Indblik er i denne uge skrevet af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy

Stadig flere danskere dropper de røde bøffer og skifter flyveturen til Mallorca ud med en cykelferie for at hjælpe klimaet. Men hvis husejerne forbedrer deres huses energimærke med bare et enkelt trin, ja så kan de spare klimaet for lige så meget CO2, som 340.000 personbiler udleder om året.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Dansk Byggeri, som vi har lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, og vi er ikke i tvivl. En beslutning om at få isoleret lofter, gulve og mure eller at investere i nye tætte vinduer, døre med videre er et stort plus for klimaet - og også for pengepungen.

Vores beregninger viser, at hvis alle enfamiliehuse får rykket energimærket ét skridt op fx fra energimærke D til C, vil man reducere udledningen af CO2 med lige knap en million ton hvert år. Det svarer til ca. 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.

Den enkelte husejer kan gøre en forskel

Der er med andre ord ikke noget at betænke sig på. Den enkelte husejer kan gøre en mærkbar forskel for miljøet ved at energirenovere, og det er samtidig en god forretning. En analyse fra Copenhagen Economics fra 2015 viser, at en bedre energiklasse gør et hus på 100 kvadratmeter ca. 50.000 kr. mere værd. Oven i kommer det, man sparer i varmeudgift.

Men alligevel er mange boligejere tilbageholdende med at energirenovere. Det synes vi er både ærgerligt og dumt.

Tre ud af fire enfamiliehuse er bygget før 1980, og det er først og fremmest dem, der har dårlige energimærker fra D-G. Først da politikerne begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet blev de nybyggede huse for alvor energivenlige, og det kan tydeligt ses på energimærkerne.

Husets alder er afgørende

Husets alder og energimærke har afgørende betydning. Jo dårligere energimærke huset har, jo mere CO2 kan man spare miljøet for, hvis man energirenoverer. Den måde, man varmer huset op på, betyder imidlertid også meget. Skifter man oliefyr eller naturgas ud med fx fjernvarme, er der mest CO2 at spare.

Rigtig mange husejere sætter gang i energirenoveringen, når de lige er flyttet ind. Men hvorfor ikke gøre det, selv om man måske har boet i huset i flere år?

Det vil en bedre boligjobordning kunne bidrage til, og derfor foreslår vi, at politikerne ændrer håndværkerfradraget, så den enkelte kan lægge fradrag fra flere år sammen og bruge dem på én gang til en større investering i klimavenlige forbedringer. Lige som energimærkerne bør moderniseres i takt med, at der bliver udviklet nye energivenlige løsninger

En bygnings energimærke og dens belastning af klimaet bør også have en større og større betydning, når realkreditinstitutter, banker og andre vurderer ejendommens værdi og beregner, hvor stort et lån man kan få i den. Og endelig opfordrer vi politikerne til at indføre en national handlingsplan for energieffektivisering af bygninger.

Antallet af enfamilieshuse fordelt på energimærker (antal 1.000):

Se hele Dansk Byggeris analyse her:

https://www.danskbyggeri.dk/media/41663/analyse_enfamiliehuse.pdf