BG Bank venter lidt lavere basisindtjening i 1997
Basisindtjeningen i BG Bank i 1997 ventes at være på et lidt lavere niveau end i 1996, idet vigende netto rente- og gebyrindtægter - som følge af en indsnævring af rentemarginalen og et fortsat lavt renteniveau - ikke forventes fuldt ud modsvaret af lavere driftsomkostninger samt lavere afskrivninger og hensættelser på debitorer, hed det mandag i BG Banks årsregnskab.
Samtidig ventes obligationsbeholdningen som følge af udtræk og indfrielse af højtforrentede obligationer at give en negativ kursregulering, således at det ordinære resultat forventes at ligge noget lavere.
Bankens strategi ventes at medføre en kontrolleret vækst i basisind- og udlån. Den ventede stigning i ind- og udlånenes andel af den samlede balance vil samtidig reducere bankens følsomhed over for ændringer i renteudviklingen og -strukturen. Bankens markedsandele på betalingsformidlingsområdet forventes stort set opretholdt til trods for den skærpede konkurrence.
Bankens omkostninger vil fortsat blive tilpasset aktivitetsniveauet, og antallet af bankens medarbejdere ventes i 1997 yderligere reduceret.
Med forventning om en fortsat stabil samfundsøkonomisk udvikling ventes tab og hensættelser at vsie et beskedent fald i 1997.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›