Bo i den gamle stationsbygning

Udgivet den 20-02-2014  |  kl. 08:17  |  

Nedlagte jernbanestrækninger har efterladt flere stationsbygninger, der ikke længere har til formål at servicere de rejsende. Men også på stationer, der stadig er i brug, er selve stationsbygningen solgt fra. Mange er omdannet til private boliger, og netop nu er flere til salg. Nogle har stadig togskinner i baghaven, mens andre blot har historien med sig.

 

Der er stor forskel på de stationsbygninger, der er til salg. Nogle er store og statelige, mens andre er mindre prangende. Og nogle har bevaret elementer fra de gamle billetsalg, fx gamle billetluger, der er integreret i boligen og på fineste vis er med til at fortælle boligens historie.

 

Her er en liste over nogle af de mest spændende stationsbygninger, der er til salg netop nu på Boligsiden.dk

 

Mosevej 28, 5400 Bogense http://www.boligsiden.dk/salg/647110013/

Denne 253 kvadratmeter store og velholdte ejendom ligger på en grund, der er intet mindre end 11.382 kvadratmeter. Så har du et stor pladsbehov både ude og inde, er den gamle stationsbygning på Mosevej måske noget for dig. Nænsomt renoveret og indflytningsklar. Udbudspris: 3.995.000 kr.

 

Elmholmvej 3, Ø Vandet, 7700 Thisted http://www.boligsiden.dk/salg/315224280/

Nedlagt stationsbygning der har bevaret flere detaljer fra fortiden. Den gamle billetluge er fx integreret i et indvendigt vindue, der adskiller to stuer. Her er hele 216 kvadratmeter at bolte sig på ligger ikke langt fra Nationalpark Thy. Udbudspris: 1.295.000 kr.

 

Pile Alle 7, Ramsing, 7860 Spøttrup http://www.boligsiden.dk/salg/822938056/

Her er en af de virkelig statelige stationsbygninger. Ikke bare er boligen med sine 220 kvadratmeter ganske stor; den er også placeret på en næsten 6.000 kvadratmeter stor grund, der dels er udlagt som prydhave, dels som grund med høje træer og stor plæne. Smukt vedligeholdt ejendom, der også har en gammel billetluge og tilhørende klokke. Udbudspris: 2.190.000 kr.

 

Jernbanevej 4, 5580 Nørre Aaby http://www.boligsiden.dk/salg/539356227/

Det her er vel nok den mest klassiske og autentiske stationsbygning på listen. Bygningen er placeret på perronen, der stadig er i brug, og adressen er naturligvis Jernbanevej.  Ejendommen er fredet og indeholder blandt andet en smuk, stor ventesal. Vinduerne er lydisolerede ud imod banen. Udbudspris: 2.685.000 kr.

 

Frederiksbergvej 20, 5600 Faaborg http://www.boligsiden.dk/salg/633533692/

Gigantisk ejendom på 464 boligkvadratmeter i denne gamle stationsbygning, som du kommer ind i gennem en flot buet dør, der fører ind til den klinkebelagte hall. Masser af værelser og rum. Udbudspris: 1.495.000 kr.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause