Boeings kreditværdighed et hak ned

Udgivet den 18-12-2019  |  kl. 23:54  |  

Der er ikke udsigt til, at udfordringerne for verdens største flyproducent, Boeing, er ved at nå deres afslutning. I al fald bød onsdag på denne uges anden dårlige nyhed for koncernen, da det amerikanske kreditvurderingsbureau Moody's sænkede sin vurdering af Boeings kreditværdighed.

Den nye vurdering lyder nu på "A3" mod førhen A2", mens udsigterne nu dog anses for at være "stabile" mod tidligere "negative".

- Nedjusteringen følger forlængelsen af flyveforbuddet for 737 MAX ind i 2020, den annoncerede plan om at lukke dette vigtige program ned i en midlertidig periode, og usikkerheden og den øgede risiko - både finansielt og operationelt - for Boeing og dens bredere forsyningskæde i den efterfølgende periode, hedder det i meddelelsen fra Moody's.

Mandag bekræftede Boeing rygter om, at koncernen ville indstille produktionen af 737 MAX i en periode. Flytypen var indtil tidligere i år producentens bedst sælgende. Siden flyveforbuddet mod flyene blev udstedt i foråret, har virksomheden ellers hver måned produceret i snit 42 fly af typen.

Boeings 737 MAX-fly har siden marts været underlagt flyveforbud i hele verden. Forbuddet fulgte efter to styrt i henholdsvis Indonesien og Etiopien. De skete inden for fem måneder og kostede i alt 346 mennesker livet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri
06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå