Boozt sænker forventningerne efter black friday

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 08:40  |  
Arkiv: Foto

Onlineforhandleren Boozt har efter et rekordsalg black friday og med kun én måned tilbage af året nedjusteret sine forventninger.

Boozt venter nu en omsætningsvækst på omkring 7 pct. i 2024 fra tidligere 7-11 pct., mens den justerede indtjeningsgrad, EBIT, ses i niveauet 5,2-5,4 pct. fra tidligere 5,2-5,7 pct.

- Vi justerer i dag vores forventninger for at afspejle et fortsat udfordrende marked samt vores præstation i år. Alligevel er jeg stolt af, at vi igen var i stand til at levere endnu en rekordstærk black friday, siger Hermann Haraldsson, der er topchef i Boozt, i en meddelelse og tilføjer, at det er tiende år i træk med rekord på den store udsalgsdag.

Boozt oplyser endvidere, at selskabet på tværs af sine to salgsplatforme Boozt og Booztlet fik omkring 120.000 nye kunder i forbindelse med den seneste uges black friday-kampagne.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Profit warning❯  Shares❯