Britisk stormagasinkæde modtager købstilbud på Magasin du Nord

Udgivet den 22-03-2019  |  kl. 12:22  |  

Den kriseramte britiske stormagasinkæde Debenhams har modtaget et købstilbud på Magasin du Nord fra sin største aktionær, Sports Direct. Buddet lyder på 100 mio. pund, eller 868 mio. kr., og er en af flere løsninger, der er i spil for at få Debenhams økonomi tilbage på fode.

Meldingen afholder dog ikke Debenhams fra at styrtdykke på London-børsen, efter at selskabet har advaret om, at nogle af de løsningsmodeller ledelsen overvejer for at rejse ny finansiering i værste fald kan resultere i, at de eksisterende aktionærer taber alt.

Aktien i Debenhams falder med 35 pct. til bare 1,89 pence.

Debenhams advarsel falder i forbindelse med, at selskabet har indledt en proces for at få godkendt et nyt lån på op til 200 mio. pund af selskabets eksisterende långivere.

Sideløbende har Debenhams største aktionær, Sports Direct, der sidder på 29 pct. af aktierne, præsenteret en alternativ plan om at købe Magasin du Nord ud af Debenhams.

Sports Direct tilbyder ifølge en meddelelse at købe Magasin du Nord for 100 mio. pund kontant. Mener Debenhams, at Magasin du Nord er mere værd, indbyder Sports Direct til drøftelser om værdiansættelsen.

Sports Direct foreslår desuden at give Debenhams en etårig option på at købe den danske forretning tilbage til samme pris, som Sports Direct giver her og nu.

Desuden foreslår Sports Direct, at Debenhams skal have lov til at finde en anden ejer til Magasin du Nord og få del i den ekstra sum, et nyt salg eventuelt kan indbringe i løbet af de kommende 12 måneder.

Købstilbuddet følger et forslag fra Sports Direct i sidste uge om at tilføre Debenhams et rentefrit lån på 150 mio. pund.

Stifter og administrerende direktør i Sports Direct ønsker desuden at overtage chefstolen hos Debenhams.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,62%
 
17:30:01

 
9,88%
 
17:00:01

 
8,41%
 
17:00:01

 
3,67%
 
17:00:01

 
0,45%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder