Byt din københavnerlejlighed til et hus

Udgivet den 25-05-2015  |  kl. 07:00  |  

 

Villa. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Igen i april steg prisen på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse. I gennemsnit blev en lejlighed 3,1 procent dyrere på landsplan, mens et hus steg 1,5 procent i værdi. Og lige netop dét, at salgsprisen på en lejlighed stiger mere end salgsprisen på en villa, gør det mere og mere attraktivt at bytte lejligheden ud med et hus med have.

 

En ejerlejlighed på 80 kvadratmeter i København Kommune kan i dag indbringe 2,5 millioner kroner i gennemsnit. For den pris kan du købe et hus i alle landets kommuner – med få undtagelser. I Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg kommuner er der ingen huse til salg til under 2,5 millioner kroner, men i alle andre kommuner kan du bytte lige over fra lejlighed til villa eller rækkehus.

 

”Der er fx 11 huse til salg til under 2,5 millioner i Hørsholm Kommune og seks i Furesø Kommune – begge attraktive kommuner i Nordsjælland. Ønsker man at flytte ud af Hovedstaden har man i øjeblikket rigtig gode muligheder for at få et hus uden at skulle betale ekstra”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Fra lejlighed til palads

fordi huspriserne nogle steder i landet ligger på en brøkdel af kvadratmeterprisen for en lejlighed i København, kan du her bytte lejligheden ud med en villa i paladsstørrelse. Det gælder fx i Lolland Kommune, der er Danmarks billigste, når det gælder huspriser. I april blev en kvadratmeter villa på Lolland solgt for godt 3.300 kroner i gennemsnit. Det betyder, at du i teorien kan købe en villa på 755 kvadratmeter på Lolland for prisen på din 80 kvadratmeter store lejlighed i København Kommune.

 

Få over 200 kvadratmeter i 58 kommuner

I 58 af landets 98 kommuner kan du bytte lejligheden til en villa på over 200 kvadratmeter, og hertil kan du formodentlig lægge de fem kommuner Ærø, Fanø, Læsø, Samsø og Langeland, der ikke har haft nok hushandler i april til at komme med i statistikken, men hvor priserne generelt ligger i den lave ende.

 

De kommuner, hvor københavnerlejligheden kan byttes til færrest kvadratmeter, ligger alle i Københavnsområdet, men også kommuner som Aarhus, Skanderborg, Odense og Aalborg gør bytteforholdet, at der kommer færre end 200 kvadratmeter villa ud af lejligheden.

 

”Med 2,5 millioner kroner er der ingen lukkede døre på boligmarkedet. Der er ingen steder i landet, hvor du ikke kan slå dig ned, og i de kommuner, hvor du ikke har råd til en villa, har du nemt råd til en lejlighed. Men hvis du både vil have mange kvadratmeter, et nyrenoveret hus, den bedste beliggenhed osv., så snævres mulighederne naturligvis lidt ind”, siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley