Carlsberg købsemne i frit fald

Udgivet den 24-01-2008  |  kl. 11:15  |  

Aktierne i det britiske bryggeri Scottish & Newcastle (S&N) er tirsdag formiddag i frit fald. Således er de få timer inde i handelsdagen faldet med mere end 8 pct. Det skyldes rygter om at Carlsberg og Heinekens forsøg på at overtage bryggeriet vil falde til jorden.

Carlsberg/Heineken vil efter sigende byde 800 pence pr. aktie for S&N, men med dagens foreløbige fald er kursen helt nede i 680 pence.

Den danske bryggeriaktie er til gengæld på vej den stik modsatte vej, og er steget med 7 pct.

Carlsberg og Heineken skal komme med et formelt bud på S&N inden torsdag kl. 13.00 dansk tid. Ellers kan man risikere, at handlen ikke bliver til noget.

Af Lars Krøldrup, lk@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder