Carlsberg kan overraske positivt i første kvartal mener Jyske Bank

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 11:16  |  

Der er mulighed for en positiv overraskelse, når Carlsberg kommer med sin kvartalsopdatering den 30. april, vurderer Jyske Bank.

- For første kvartal venter vi en organisk salgs- og volumenvækst på 6,1 pct. og 2,2 pct., hvor konsensus i markedet forventer 5,0 pct. og 1,7 pct., skriver senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen i en optakt.

Da der er tale om et sæsonmæssigt lille kvartal, venter han dog ingen opjustering af prognosen for 2024.

Men kvartalet vil formentlig bekræfte, at bryggeriet er godt på vej mod et fornuftigt 2024 understøttet af højere priser og et solidt momentum i både Vesteuropa og Kina.

Samlet set er der dermed gode muligheder for, at Carlsberg vil overgå sin prognose for 2024, der forudser en organisk EBIT-vækst på 1-5 pct. i 2024.

- Både vi og markedet forventer, at selskabet leverer bedre end deres egen guidance for året, skriver Henrik Hallengreen Laustsen med henvisning til Jyske Banks estimat på 5,1 pct. og konsensus, der ligger på 5,7 pct.

Der er dog stadig usikkerhedsmomenter.

- Den største svingfaktor i prognosen må være sommervejret i tredje kvartal. Volumenvæksten i 2024 styrkes af et let sammenligningsgrundlag i tredje kvartal på grund af vejret, EM i fodbold og OL, og at forbrugerne får lønstigninger i 2024, hvilket vil gavne købekraften.

Samtidig er priserne steget.

- Prisstigningerne skal modveje en stigning i de samlede omkostninger per hektoliter. Løn- og logistikomkostninger stiger, mens de gennemsnitlige direkte produktionsomkostninger per hektoliter forventes at udvikle sig fladt, vurderer Jyske Bank-analytikeren.

Han gentager anbefalingen "køb" af bryggeriet med et uændret kursmål på 1100 kr.

Carlsberg-aktien stiger torsdag formiddag 0,7 pct .til 901 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal
09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november
07:56 Aktier/tendens: Skårede kursmål kan presse Vestas og Rockwool på ventet sur dag
07:39 Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet
07:33 Råvarer: Oliepriser rykker sig sidelæns mens USA's præsident Biden forbyder olieboringer
07:00 Obligationer/tendens: Europæisk inflation og tilstandsrapport fra USA tager opmærksomhed