Carlsberg smidt ud af supermarkeder

Udgivet den 25-02-2008  |  kl. 08:34  |  

Supermarkeder og dagligvarebutikker i London er gået sammen med et lokalt byråd, og har besluttet at fjerne øl med en høj alkoholprocent. Det er et forsøg på at lægge en dæmper på det udbredte druk, der foregår i gaderne, der har fået de forskellige instanser til at gå sammen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er Carlsbergs øl af mærket Special Brew, der bliver offer i kampen mod de unges druk, og det er et alvorlig slag mod det danske bryggeri, da øllen er meget populær blandt yngre mennesker.

Ifølge den britiske avis, The Independent, er det nogle af de største supermarkedskæder, der har truffet beslutningen.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk