Carlsberg / Sydbank venter vundne markedsandele i andet kvartal

Udgivet den 06-08-2013  |  kl. 11:15  |  

Carlsberg aflægger regnskab for andet kvartal den 19. august, og her venter Sydbanks aktieanalytiker Morten Imsgard, at det danske bryggeri har vundet markedsandele på flere markeder, hvilket vil skærme mod den underliggende svage markedsudvikling på specielt de europæiske markeder. Det skriver Sydbank efter at have gennemgået konkurrenternes meldinger fra andet kvartal.

Konkurrenterne Anadolu Efes, SABMiller og AB-InBev har aflagt regnskab for andet kvartal, der overordnet ifølge Sydbank viser, at forretningsklimaet i Europa er udforende og præget af dårligt vejr. I Storbritannien forventer analytikeren, at Carlsberg fortsætter med at vinde markedsandele, og at selskabet dermed klarer sig bedre konkurrenterne. I Rusland, der er Carlsbergs vigtigste marked, venter finanshuset, at bryggeriet vinder markedsandele og der ventes også et uændret eller svagt stigende volumensalg.

I Kina ventes Carlsberg også at vokse hurtigere end konkurrenterne SABMiller og AB InBev efter Carlsberg eksponering mod Vestkina. Yderligere venter Sydbank en fortsat stærk vækst på markederne i Laos, Cambodja og Vietnam.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder