Carlsberg/Berenberg: Driften ses overgå opjusteret prognose

Udgivet den 15-01-2018  |  kl. 07:48  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg har god mulighed for at slå aktiemarkedets forventninger til 2017, mener Berenberg, der løfter kursmålet for bryggeriets aktie til 710 kr. fra 652 kr. Anbefalingen er uændret "hold".

Det fremgår af en brancheanalyse fra den tyske bank.

- Efter et stærkt tredje kvartal i Østeuropa, som fik ledelsen til at løfte forventningerne til 2017, venter vi igen, at Østeuropa vil udvikle sig stærkt i fjerde kvartal, men denne gang anført af volumenvækst snarere end pris/mix, skriver Berenberg.

Banken regner med, at Carlsberg når en organisk vækst i driftsresultatet på 8,9 pct.

Det ligger over den seneste opjusterede prognose fra Carlsberg selv om en vækst på 7-8 pct.

Berenbergs løftede kursmål hænger desuden sammen med, at det har øget den multipel, den beregner kursmålet ud fra, så Carlsbergs værdi inklusive gæld sættes til 14,5 gange driftsindtjeningen på 12 måneders sigt.

Carlsbergs B-aktie lukkede fredag i 754 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:34:01

 
2,14%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:34:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder