cBrain vinder opfølgningsordrer i Tyskland
Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2021
cBrain vinder opfølgningsordrer i Tyskland
København, 11. maj 2021
cBrain oplyste i marts, at cBrain var blevet valgt som leverandør af et nyt IT-system til en offentlig myndighed i Tyskland. Systemet skal anvendes i forbindelse med revision af private virksomheders indbetalinger af medarbejderpension og sociale ydelser.
cBrain har allerede leveret række løsninger til den pågældende tyske myndighed. Men for cBrain er dette en vigtig ordre, fordi cBrain hermed blev leverandør til en ny afdeling hos den pågældende myndighed.
Afdelingen reviderer mere end 3 millioner tyske virksomheder. Der er derfor tale om et stort systemkompleks, som forventes implementeret over nogle år, og som potentielt skal anvendes af flere tusinde medarbejdere hos myndigheden.
Baseret på et offentligt udbud indkøbte myndigheden i marts et antal F2-licenser til brug for etablering af det nye IT-system.
Nu har myndigheden gennemført yderligere udbud og valgt cBrain som leverandør af en række konsulentydelser som bl.a. skal bruges i forbindelse med etablering af systemet. Der er i første omgang tale om godt 1.000 manddage. Dette er naturligvis meget glædeligt, og det underbygger, at projektet er kommet godt fra start.
I forbindelse med selskabets kvartalsmeddelelse for første kvartal, kunne cBrain oplyse, at eksporten var øget markant, hvilket bl.a. betyder, at cBrains kvartalsregnskab for første kvartal 2021 viser en omsætningsvækst på 30% i forhold til første kvartal 2020.
Samtidig udgør Tyskland i dag den største del af cBrains eksport. Den seneste ordre er derfor vigtig, fordi fortsat fremgang i Tyskland i 2021 har væsentlig indflydelse på cBrains samlede eksport i 2021.
Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen, CEO
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til
Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, ir@cbrain.com, +45 2594 4973
Vedhæftet fil
Fondsbørsmeddelelser nr 2021-16 (DRV)
\Hugin