Chefstrateg om udsigt til amerikansk nedlukning: Efterhånden en normal begivenhed

Udgivet den 27-09-2023  |  kl. 10:15  |  

Det er ikke lykkedes de amerikanske politikere at nå til enighed om et budget til næste år, og dermed har det amerikanske statsapparat kurs mod en nedlukning den 1. oktober.

Politikerne i det ene af Kongressens to kamre, Senatet, har foreslået en midlertidig finansiering frem mod midten af november, men der er ifølge Bloomberg News ikke umiddelbart udsigt til, at den bliver vedtaget i det andet kammer - Repræsentanternes Hus.

Mens offentligt ansatte i USA - der risikerer at blive sendt hjem - formentlig holder skarpt øje med situationen, er det ikke noget, der bør få større betydning de finansielle markeder.

Sådan lyder det fra Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit Markets.

- Det er efterhånden så normal en begivenhed, at USA ikke kan finde ud af at lande budgetter eller hæve gældsloftet uden sværdslag og forsinkelse, at det næppe ryster markederne. Det kan give en mikroskopisk makroeffekt, fordi nogle lønninger til hjemsendte offentligt ansatte bliver tilbageholdt, så længe som en eventuel shutdown måtte vare. Men det er småting, og en del vil så komme tilbage efterfølgende, vurderer chefstrategen.

En eventuel nedlukning er dog ikke helt uden markedsrisici.

I foråret havde de amerikanske politikere store vanskeligheder ved at nå til enighed om at udvide gældsloftet og dermed fortsat vedligeholde landets gældsbetalinger. Det fik flere af de toneangivende kreditvurderingsbureauer til at sænke deres kreditvurdering af USA med henvisning til den dysfunktionelle politiske situation.

- Mest nærliggende risiko er måske, at Moody's rasler med sablen i forhold til USA's vurdering, siger Frederik Engholm.

Tirsdag udtale netop Moody's sig til Reuters og udtrykte her bekymring for den ustabilitet, som en svækket finanspolitik i en tid med stort pres fra stigende renter bringer.

- Hvis der ikke er et effektivt finanspolitisk svar til at kunne fjerne lidt af det pres (...), så er risikoen for, at det vil få en større negativ effekt på kreditprofilen, til stede. Og det kan føre til et negativt outlook og potentielt set en nedgradering på et tidspunkt, hvis det pres ikke adresseres, sagde Moody's analytiker William Foster til Reuters.

Moodys er den sidste af de store vurderingsbureauer - der også tæller Standard & Poor's og Fitch Ratings - til at have en AAA-vurdering af USA. Følger Moody's trop, kan det gøre det dyrere for den amerikanske stat at optage lån.

Skulle det komme så vidt, kan det godt give skvulp på de finansielle markeder, vurderer Frederik Engholm.

- En nedgradering ville næppe være katastrofal for USA, men vil kunne give lidt markedstøj, skulle den komme.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata
06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere