Chemometec opjusterer salgsprognosen og oppræciserer EBITDA

Udgivet den 06-07-2020  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Chemometec, der udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling og en lang række andre målinger, opjusterer forventningerne til omsætningen og præciserer forventningerne til driftsresultatet for regnskabsåret 2019/20.

Det skriver Chemometec i en meddelelse med foreløbige regnskabstal for 2019/20.

For regnskabsåret 2019/20, som omfatter perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, venter Chemometec nu en omsætning på cirka 214 mio. kr. mod tidligere ventet 205-213 mio. kr.

Driftsresultatet (EBITDA) ventes nu at udgøre omkring 90 mio. kr. i 2019/20 mod tidligere udmeldt 82-90 mio. kr.

Chemometecs årsrapport for 2019/20 forventes offentliggjort torsdag den 17. september 2020.

Chemometec-aktien kommer mandag morgen fra land med en stigning på 1,6 pct. til 343,50 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder