Chicagos Fed-chef: Renteforhøjelser skal måske sættes på pause

Udgivet den 25-03-2019  |  kl. 07:39  |  

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil måske blive nødt til at sætte renteforhøjelser på pause eller lempe pengepolitikken, hvis økonomiske prognoser for 2019 skuffer.

Det siger chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Chicago, Charles Evans, til Bloomberg News.

- I øjeblikket truer risiciene fra det dårlige scenarie mere, end det gode scenarie fylder, siger han ifølge Bloomberg News i en bemærkning forud for en tale i Hongkong mandag.

- Hvis aktiviteten flader ud mere end ventet, eller hvis inflationen og forventninger til inflationen ender i den lave ende, må politikken måske sættes på hold - eller måske endda løsnes - for at skabe passende rum til at nå vores mål, lyder det endvidere fra Charles Evans.

Onsdag aften i sidste uge annoncerede den amerikanske centralbank, at den fastholder sin toneangivende rente i intervallet 2,25 til 2,50 pct.

Meldingen kom ikke som den store overraskelse, da 92 ud af 92 økonomer ifølge Bloomberg News på forhånd havde regnet med en uændret rente.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  macro❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder