Container/Seaintel: Venter bedre resultater i tredje kvartal

Udgivet den 26-08-2013  |  kl. 07:41  |  

Bundlinjen bør bliver bedre hos de store containerrederier i tredje kvartal set i forhold til andet kvartal. Det mener analysehuset Seaintel, der har kigget nærmere på regnskaberne fra de større rederier, der indtil videre har fremlagt tal for andet kvartal.

A.P. Møller - Mærsks containeraktiviter havde, af de hidtil afslørede tal, det klart største overskud i kvartalet, mens også Hapag-Lloyd og Hyundai Merchant Marine kom ud med driftsoverskud. Resultaterne var dog negative hos de andre, primært asiatiske, rederier, Seaintel har tal for.

Det skyldtes især laver gennemsnitlige fragtrater i kvartalet, når man ser på spotrateindekset SCFI, som en lavere oliepris ikke kunne opveje.

Der er til gengæld gode tegn for rederierne indtil videre i tredje kvartal, ikke mindst i form af medvind fra spotraterne, som takket være store prisstigninger omkring 1. juli og 1. august har ligget væsentligt højere i de seneste to måneder.

- Gennem juli og august har olieprisen været på et lignende niveau som i andet kvartal, så hvis dette fortsætter ind i september, og fragtraterne bliver ved med at ligge højere end i andet kvartal, kan vi forvente bedre resultater fra rederierne i tredje kvartal, skriver Seaintel i sin analyse.

Efter de vellykkede rateløft i starten af juli og august har de fleste rederier varslet kunderne om nye prisstigninger med effekt 1. september. Heriblandt Maersk Line, der forsøger at hæve prisen med 400 dollar per tyvefodscontainer på den travle rute mellem Asien og Europa.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op