Corona har ramt boligmarkedet - men ikke så hårdt som frygtet

Indblik er i denne uge skrevet af Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom, Danske Bank

Den sidste tid har været præget af mange dårlige nyheder for økonomien. Mange har mistet jobbet, virksomheder må lukke, og verdensøkonomien giver ikke just anledning til optimisme.

Det kan ikke undgå at smitte af på boligmarkedet, når danskerne bliver mere tilbageholdende med at bruge penge og lave langsigtede investeringer.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor hårdt boligmarkedet rammes. Mange økonomer, mig selv inklusiv, havde forventet væsentlige prisfald her i foråret som følge af krisen. For i krisetid er det især dem, der ikke kan udsætte salget, der har deres bolig på markedet, og det gør dem nemmere at presse prisen.

En positiv overraskelse

De nyeste tal, vi har for udviklingen på boligmarkedet, kommer dermed som en positiv overraskelse. Ifølge Boligsidens egne tal steg huspriserne faktisk en lille smule fra marts til april, efter et større fald måneden før.

Samtidig peger tal fra ejendomsmæglerkæden home på, at der blev vist langt flere huse frem i april end i marts. Det indikerer, at vi efter det værste chok og nedlukning nu gradvist er begyndt at se fremad.

Man skal selvfølgelig være mere end almindelig varsom med at tolke på tallene for tiden, og vi har i sagens natur ingen historiske fortilfælde at sammenligne med, når det kommer til et stød til markedet som coronakrisen og de sidste måneders nedlukning. Faktum er dog, at de aller nyeste indikatorer tegner et billede af, at bunden langt fra er gået ud af boligmarkedet, som man ellers kunne frygte for blot nogle uger siden.

Ro på renterne

Når det lader til, at faldet i boligpriserne er stoppet i april, skyldes det blandt andet, at den uroe om renterne, vi så i marts, har lagt sig, og vi nu er tilbage på mere normale renteniveauer (hvis man da kan kalde de ekstremt lave renter, vi har haft de seneste år, det).

Samtidig ser vi, at antallet af nytilmeldte ledige heller ikke stiger nær så hurtigt som før påske. Og selvom mange har mistet jobbet, er det trods alt flertallet, der ikke direkte oplever coronakrisen på privatøkonomien.

Derudover er det værd at hæfte sig ved, hvor vi var, da vi kom ind i krisen. Da finanskrisen ramte det danske boligmarked i sin tid var det det sidste skub, der skulle til for at boblen, der var bygget op over en årrække, bristede. Men i denne krise kommer vi ikke fra et udgangspunkt med store ubalancer.

Danskerne er generelt godt polstret, og har langt mere at stå imod med end for ti år siden, og det giver flere handlemuligheder, hvis man eksempelvis mister sit job.

Udlandet er den ubekendte faktor

Det er stadig alt for tidligt at konkludere, at der ikke er en risiko for betydelige prisfald på boligmarkedet over de kommende år. Det vil i høj grad afhænge af, hvorvidt dansk økonomi hænger fast i krisen eller ej, og her er udlandet den helt store ubekendte. Mange lande er ikke så langt som Danmark i genåbningen, og det går ud over danske eksportvirksomheder.

Men, hvis vi ender med et pænt comeback i økonomien i løbet af 2. halvår, er der også gode chancer for, at krisen heller ikke bliver langvarig på boligmarkedet.