Danmark/OECD: Skærer en smule i vækstprognosen - NY

Udgivet den 19-11-2013  |  kl. 11:49  |  

OECD har nedjusteret sine forventninger til Danmarks økonomiske vækst. Organisationen venter nu en vækst i det danske bruttonationalprodukt på 0,3 pct. i 2013 og 1,6 pct. i 2014.

Ved en tidligere opgørelse i maj ventede organisationen en vækst på 0,4 pct. i 2013 og 1,7 pct. i 2014.

OECD venter desuden, at den danske inflation vil lande på 0,7 pct. i 2013 og stige til 1,2 pct. i 2014 samt 1,6 pct. i 2015.

OECD ventede tidligere en inflation på 0,8 pct. i 2013 og 1,4 pct. i 2014.

Privatforbruget vil ifølge OECD vokse med 0,2 pct. i 2013. I 2014 ser organisationen en vækst i forbruget på 1,4 pct. stigende til 1,9 pct. i 2015.

Prognosen for væksten i privatforbruget er blevet halveret. Tidligere ventede organisationen en vækst i det danske privatforbrug på 0,4 pct. i 2013 og 1,5 pct. i 2014.

For hele verden er der skåret ganske kraftigt i vækstforventningerne. OECD venter nu, at den globale økonomi vil udvides 2,7 pct. i 2013 og 3,6 pct. i 2014, en markant nedjustering fra forventningerne om en global vækst på 3,6 pct. i 2013 og 5,8 pct. i 2014, der blev offentliggjort i maj.

- Mange af udviklingsøkonomierne har underliggende skrøbeligheder der gør, at de ikke kan fortsætte deres hidtidige vækst. De har været en vigtig støttemotor for den globale vækst i svage tider, men nu er det omvendt, siger OECDs cheføkonom Pier Carlo Padoan til Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk