Danske Bank accepterer bødeforlæg på 12,5 mio. kr. i hvidvasksag

Udgivet den 21-12-2017  |  kl. 11:30  |  

Danske Bank har accepteret et bødeforlæg på 12,5 mio. kr., i forbindelse med at banken torsdag har modtaget en sigtelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om overvågning af korrespondentbanker.

Sigtelsen og bødeforelægget kommer i forlængelse af, at Finanstilsynet i 2015 var på inspektion i Danske Bank. Den redegørelse, der i marts 2016 fulgte inspektionen, indeholdt blandt andet en politianmeldelse.

- Vi har et stort ansvar, når det gælder bekæmpelse af hvidvask, og det ansvar har vi desværre ikke i tilstrækkelig grad levet op til, når det gælder overvågning af transaktioner til og fra korrespondentbanker.

- Derfor har vi fået en bøde, som vi accepterer og betaler, siger administrerende direktør Thomas F. Borgen.

Han uddyber, at banken har taget en lang række initiativer, der har styrket overvågningen af korrespondentbank-området markant, så ifølge ham er banken i dag "et helt andet sted".

- De seneste år har vi generelt styrket vores indsats for at bekæmpe hvidvask og anden økonomisk kriminalitet ganske betydeligt.

- Blandt andet har vi foretaget betydelige investeringer i nye it-systemer, der understøtter overvågningen, indført skrappere kontroller, ansat flere ressourcer og øget uddannelsen af medarbejderne.

- Bekæmpelse af hvidvask og kriminelle aktiviteter står meget højt på dagsordenen og er et prioriteret fokusområde i hele koncernen, siger administrerende direktør Thomas F. Borgen.

Danske Bank er i øjeblikket også involveret i andre sager med mistanke om manglende overholdelse af reglerne på hvidvaskområdet, og her er det særligt i bankens estiske afdeling, at der har været problemer, hvilket har været beskrevet i en artikelserie hos Berlingske.

I torsdagens udgave af Berlingske kædes nu også Danske Banks filial i Litauen sammen med mistænkelige pengestrømme.

Danske Bank har tidligere igangsat en stor undersøgelse af forholdene, og her undersøges også de øvrige baltiske markeder - ud over det estiske, fremgår det af dagens Berlingske Business.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere
06:34 Zealand Pharma viser positive toplinjetal med vægttabsmidlet Petrelintid
06:32 Asien: Amerikansk udsalg i teknologi tynger asiatiske markeder
06:32 Valuta: Dollar styrket til flere ugers toppunkt efter dueagtige centralbanker i Europa
06:32 USA/T-bond: Renterne kravlede i vejret trods flere afdæmpede nøgletal
06:32 USA/lukning: Gassen gik af ballonen - Nvidia nu verdens næststørste efter Microsoft
06:30 Kalender med link - fredag den 21. juni
17:47 Europa/aktier: Stigninger tiltog som dagen skred frem - teknologi førte an
17:02 Torsdagens aktier: Mærsk-aktierne trak godt op i positivt C25 efter ny ratefremgang
17:02 Torsdagens obligationer: Stigende renter efter rentemøder og nøgletal
16:13 Mærsk: Containerrater steg 7 pct. i den seneste uge ifølge Drewry
16:09 Accenture brager op trods nedjustering: AI-vækst og bugnende ordrebog luner
15:45 WHO advarer om ulovlige kopier af Ozempic i flere lande
15:44 USA/åbning: Teknologi fører an i positiv start - Nvidia i rekord
14:38 Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser i USA skuffer