Danske Bank tager påbud til efterretning og har ændret interne processer

Udgivet den 04-10-2023  |  kl. 10:43  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank tager Finanstilsynets afgørelse om kreditværdighedsvurdering efter kreditaftaleloven til efterretning, og efter at banken i sommeren 2023 blev bekendt med tilsynets kritik, ændrede den sine interne processer for forbrugsfinansiering.

Det skriver banken i en kommentar til afgørelsen, der har udløst et påbud for overtrædelse af kreditaftaleloven.

Ændringen betød, at de digitale og semiautomatiske processer, der hidtil har dannet grundlag for vurderingerne af forbrugsfinansiering, blev erstattet med manuelle processer.

- Den nuværende proces sikrer dermed, at kundernes udgifter og indtægter dokumenteres. Banken agter at fortsætte med denne manuelle proces, indtil en ny digital proces for brug af transaktionsdata er udviklet, siger Mark Majgaard Wraa-Hansen, privatkundechef i Danmark, i kommentaren.

- Danske Bank står ved de kreditværdighedsvurderinger, som ligger til grund for allerede bevilgede lån og kreditter, og banken har et stort fokus på at beskytte kunderne mod unødige kreditrisici, tilføjer han.

Ifølge Finanswatch har tilsynet blandt andet slået ned på sager om overtræk op til 15.000 kr., hvor oplysninger om kundernes indtægt alene er baseret på, hvad kunderne selv oplyser og ikke baseret på træk fra skattemyndighederne.

- Når indtægten alene oplyses af kunden og ikke dokumenteres, er der tale om en simpel, udokumenteret erklæring fra kunden, skriver Finanstilsynet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:42 Råvarer: Oliepriserne afslutter ugen med en stigning efter amerikanske rentelettelser
07:24 GN's kursmål sænkes hos Oddo - ser stadig pænt potentiale
07:01 Mærsks kinesiske konkurrenter i optur
07:00 Obligationer/tendens: Udsigt til stille start efter uge i rentemødernes tegn
06:50 Asien: Den grønne bølge fortsætter i højt tempo
06:34 Bavarian får kursmålet hævet til 310 kr. hos Jefferies
06:32 Asien: Den grønne bølge fortsætter i højt tempo
06:32 Valuta: Yen styrkes i lyset af uændret pengepolitik
06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt
06:32 USA/lukning: Teknologimastodonter trak for - bredt marked i første rekord siden juli
06:30 Kalender med link - fredag den 20. september
17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.