Danske Equities nedjusterer FLSmidth til Akkumulér
Danske Equities har nedjusteret anbefalingen på FLSmidth fra Køb til Akkumulér, fremgår det af et notat fra fredag.
- FLSmidth har klaret sig bedre end de andre kapitalapparatsproducenter på det nordiske marked, og ligeledes bedre end OMXC20, siden selskabet offentliggjorde helårsrapporten for 2008. Endvidere nærmer aktien sig vores kursmål. Vi mener det er tid til at tage et pusterum, selvom det stærke første kvartal muliggør potentielle indtjeningsoverraskelser senere på året, skriver analytikerne.