Danske Equities: Positiv kapitalmarkedsdag hos Coloplast

Udgivet den 13-06-2006  |  kl. 14:02  |  

Coloplasts kapitalmarkedsdag bekræftede, at selskabet for tiden undergår en bredt omfavnende restrukturering, der vil føre til forbedret marginer, en stærkere produktportefølje og øgede markedsandele i alle regioner.

Danske Equities fastholder sin Køb-anbefaling og tror fortsat, at Coloplasts langsigtede forventninger kan vise sig at være konservative, fremgår det af et nyt notat.

Selskabets forventninger til 2012 er at nå en driftsmargin på mindst 17 pct. sammenlignet med 12-13 pct. i 2005/06. Nøglefaktoren bag denne ekspansion er en yderligere forbedring af bruttomarginen.

Med hensyn til produktporteføljen lancerer Coloplast en ny ostomi-platform under navnet Sensura, hvilket er det første ny platformprodukt siden 1992.

På kapitalmarkedsdagen blev overtagelsen af Mentors urologidivision også berørt. Coloplast meddelte, at selskabet i september vil have opdateret sin produktionsplan, hvorved de vil være i stand til at kommentere på, hvilke af de overtagede produktionsfaciliteter der kan flyttes til lavomkostningslande.

- Dette er ikke inkluderet i Coloplasts langsigtede forventninger, og vi ser det derfor som en betydningsfuld event, der potentielt kan føre til, at Coloplast hæver sine forventninger, skriver Danske Equities.

Udgivet af: NPinvestordk