Danskerne opsparing er rekordhøj

Udgivet den 30-05-2024  |  kl. 09:33  |  

Danskerne sparer op som sjældent set. Tal fra Nationalbanken viser, at danske husholdninger havde 1188 mia. kr. stående som indlån på bankkonti ved udgangen af april. Det er 20 mia. kr. mere end samme tidspunkt sidste år.

- Opsparingen i banken er eksploderet de seneste 10 år, fordi danskerne har holdt igen med forbruget på trods af, at indkomsterne er steget pænt. I stedet er pengene sparet op eller brugt på at afdrage gæld, skriver Kristian Skriver, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, påpeger, at bankindlånet brager op i rekord:

- Det er især udbetalingen af overskydende skat for næsten 26 mia. kr., som er med til at sende bankindlånet opad. Derudover er der også en del virksomheder, som udbetaler udbytte i forårsmånederne, og det er også med til at give vinger for bankindlånet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯