Dantherm dagens vinder - stiger 7 pct
Dantherm-aktien stiger 7,4 pct. til kurs 204 og er dermed dagens vinder på Fondsbørsen.
Aktien har fået en positiv anbefaling med på vejen og afholder samtidig pressemøde i morgen i Skive.
Pressemødet skyldes, at Dantherm Power sammen med EnergiMidt er klar til at præsentere verdens første kommercielle lancering af systemer baseret på brint- og brændselsteknologi.
Det er til brug i de såkaldte UPS-systemer til elektronisk udstyr og kølesystemer i sendestationer for mobiltelefoni, knudepunkter for bredbåndsinstallation, serverrum og andre steder, hvor uafbrudt strømforsyning er et ultimativt krav. Brændstoffet for den nye teknologt i brint, hvilket gør den fuldstændigt miljø-ren.
Teknologien bliver præsenteret i morgen.