Dantherm fastholder forventning til 2007 på 20-50 mio kr før skat
Dantherm har fremlagt regnskab for 1. halvår af 2007, hvori de fastholder forventningerne til 2007 med 20-50 mio. kr. før skat. Omsætningen ligger over forventningerne.
Koncernens omsætning i første halvår blev 1.530 mio. kr. mod 1.409 mio. kr. sidste år. Omsætningsvæksten på knap 9 pct. kommer fra organisk vækst inden for alle koncernens tre forretningssegmenter med den største stigning i forretningssegmentet Produkter til luftbehandling.
Koncernens resultat før skat i første halvår udgør et underskud på 0,5 mio. kr. mod et underskud i samme periode sidste år på 56,9 mio. kr.
- Der er realiseret positive driftsresultater og fremgang inden for alle tre forretningssegmenter. Det realiserede resultat i perioden er som forventet. Koncernens ledelse har videre besluttet at intensivere satsningen på brændselscelleteknologien, oplyserr selskabet.
Forventningerne til aktivitetsniveauet i den resterende del af året er, at Dantherm får en samlet omsætning i 2007 i intervallet 3,100 - 3,200 mio. kr.