Deloitte og Touche anklages for sjusk

Udgivet den 18-06-2003  |  kl. 08:05  |  

Revisionsselskabet Deloitte og Touche bliver nu mødt med anklager om sjusk i forbindelse med revisionen af Ehusets konkurs for to år siden.

Boets kurator advokat Jørgen B. Elmer siger til Børsen, at han under oprydning i konkursboet har fundet belastende materiale, der formentlig giver banker og leverandører, med penge til gode i Ehuset, gode chancer for at få dækket deres tab hos Deloitte og Touche.

Jørgen B. Elmer mener, at Deloitte og Touche burde have opdaget forudfaktureringen i Ehuset længe før konkursen, hvilket ville have mindsket kreditgivernes tab.

Direktør i Deloitte og Touche, Erik Holst Jørgensen, er lodret uenig, men siger til avisen, at revisionsselskabet vil stå ved sine fejl, hvis de har begået nogen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder