Delphi Economics øger aktieandel i portefølje fra 25 til 62,5 pct
Delphi Economics har øget aktieandelen i sin DK Trends-portefølje fra 25 pct. til 62,5 pct. Indtil for bare 17 dage siden lå DK Trends porteføljen 87,5 pct. i kontanter, kun eksponeret i D/S Torm. TDC blev så købt i kurs 300 den 2. april, og i dag udvides med Carlsberg, Vestas og GN Store Nord.
Delphi forventer en mindre optur på det danske aktiemarked efter rentenedsættelsen i USA. Delphi har valgt at øge DK Trends porteføljen med Vestas, GN Store Nord samt Carlsberg. Valgene er foretaget ud fra stærke tekniske købssignaler, på selskaber med en god fremtidig indtjeningsevne, set i forhold til de aktuelle kursniveauer.
Vestas blev købt på kurs 388, GN på kurs 99 og Carlsberg på kurs 400.
Delphi's succesrige DK Trends portefølje genererede et afkast på 75,3 pct. sidste år.