Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne

Udgivet den 06-05-2024  |  kl. 07:58  |  

Demant fik samlet set en lidt langsommere start end ventet på 2024, hvor særligt væksten i detailforretningen - Hearing Care - holdt selskabet tilbage.

Det var navnlig en sløjere end ventet udvikling i Frankrig og Kina, der pressede den organiske vækst hos Hearing Care ned på 0 pct., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv havde sigtet efter 4,6 pct.

- Hearing Care oplevede en langsom start på året med flad organisk vækst i første kvartal, hvilket er en smule under forventningerne. Denne udvikling skyldes primært et langsomt momentum i Frankrig, hvor kundetilstrømningen og konverteringsraten var lavere end forventet. Kina trak ligeledes den organiske vækst nedad, primært som følge af et svagt marked, skriver Demant i sin periodemeddelelse for første kvartal mandag morgen.

Selskabet forventer dog, at væksten vil blive øget i resten af året.

Hos forretningen for engrossalg af høreapparater - Hearing Aids - noterer Demant sig en "flot" modtagelse af det nye topprodukt, Oticon Intent, men estimerer, at den organiske vækst på 4 pct. i første kvartal - målt på salget til eksterne kunder - svarer til en flad udvikling i markedsandelen.

Det hører dog også med til historien, at Hearing Aids i første kvartal sidste år havde en massiv organisk vækst på 26 pct. Dermed er sammenligningsgrundlaget hårdt.

For hele året holder Demant fast i sin prognose om en organisk vækst på 4-8 pct. og et driftsresultat (EBIT) på 4600-5000 mio. kr.

En tilføjelse er dog, at prognosen for driftsresultatet nu er før særlige poster. Det skyldes indregning af to engangsposter i første halvår, som ikke har likvid effekt i regnskabet.

- I første halvår vil vi indregne to ekstraordinære engangsposter, som vil have en positiv, ikke likvid nettoeffekt på cirka 125 mio. kr. på EBIT. Disse poster vil blive indregnet på en separat linje som særlige poster, og for dette år vil vi således i vores forventninger henvise til EBIT som EBIT før særlige poster, skriver Demant i periodemeddelelsen.

Indregningen kommer som følge af, at Demant efter udgangen af første kvartal har lukket et opkøb af "en værditilførende distributør" inden for engrosforretningen - Hearing Aids. Det vil medføre en "usædvanligt" stor, men ikke operationel og ikke likvid regulering af regnskabsværdien.

Tabel over Demants periodemeddelelse for første kvartal 2024:

Mio. kr. Q1 '24: Q1 '24(e): Q1 '23: FY '24(e): FY '23:
Omsætning 5423 5545 5262 23.261 21.601
- Hearing Aids (eksternt salg) 2508 2551 2478 10.654 10.036
- Hearing Care 2318 2384 2218 9945 9083
- Diagnostics 597 610 566 2662 2482
Organisk vækst (%) 3 4,7 16 6,2 14
- Hearing Aids (eksternt salg) 4 3,7 26 N/A N/A
- Hearing Care 0 4,6 9 N/A N/A
- Diagnostics 7 8,0 4 N/A N/A
EBIT N/A N/A N/A 4854 4506
Nettoresultat N/A N/A N/A 2959 1798

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Demant selv blandt op til 17 analytikere inden periodemeddelelsen.

* = der er ingen decimaler i de faktiske væksttal fra Demant - derfor ingen decimaler i tallene for første kvartal 2024, første kvartal 2023 og hele 2023.

Demants forventninger til 2024:

. Ved Q1 '24: Ved FY '23:
Organisk vækst i % 4-8 4-8
EBIT før særlige poster i mio. kr. 4600-5000 4600-5000

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet