Det bliver sværere at låne penge

Udgivet den 14-03-2008  |  kl. 08:41  |  

Danske forbrugere og virksomheder får sværere ved at låne penge i banken, hvis kreditkrisen fortsætter. Det vurderer Nationalbanken, som peger på, at den internationale finansuro har gjort det dyrere for bankerne at fremskaffe likviditet, skriver dagbladet Børsen fredag.

- Fortsætter uroen i mange måneder endnu, må det forventes, at pengeinstitutterne vil stramme kreditvilkårene yderligere for at mindske behovet for likviditet, siger Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Børsen.

De fleste banker hævede i begyndelsen af året renterne på udlån med 0,25 pct. med henvisning til stigende finansieringsomkostninger på de internationale kapitalmarkeder.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder