DOKUMENT: Forståelse mellem regeringen, SF og Ø på flg. punkter

Der er foreløbig opnået enighed mellem regeringen, SF og Enhedslisten på følgende punkter, oplyser Finansministeriet:

1. Grønne initiativer

Der gennemføres en række initiativer for at forbedre miljøet og skabe flere grønne arbejdspladser.

1.1. Grøn beskæftigelse

Der afsættes i alt 500 mill.kr. over en 4-årig periode, heraf 200 mill.kr. i 1997 og 100 mill.kr. i hvert af de følgende 3 år, til fremme af grøn beskæftigelse.

En styrkelse af jordrensningsopgaver kan give en betydelig miljøeffekt. Det drejer sig primært om oprydninger i henhold til affaldsdepotloven og værditabsloven. Der afsættes indenfor ovennævnte ramme 75 mill.kr. i 1997 og 40 mill.kr. i hvert af de følgende 3 år til en forbedret indsats på området.

Der arbejdes fra flere sider aktivt med at igangsætte initiativer til grøn beskæftigelse i lokalt regi, hvor f.eks. kommuner, virksomheder, fagforeninger og grønne organisationer går sammen om at skabe grønne arbejdspladser.

Denne type projekter kan have gavn af støtte både i opstartsfasen og senere i procesforløbet. Hidtil er statslige tilskud til projekterne givet via Den Grønne Fond. For yderligere at styrke initiativerne etableres en ny pulje til lokale initiativer til grøn beskæftigelse. Puljen udmøntes indenfor følgende områder:

* Byøkologi
* Trafik
* Vedvarende energi
* Energibesparelser
* Vandbesparelser
* Kloakrenovering
* Genanvendelse
* Økologiske fødevarer
* Naturgenopretning mv.

1.2. Økologisk omstilling

Der afsættes 125 mill.kr. over en 4-årig periode, heraf 50 mill.kr. i 1997, og 25 mill.kr. i hvert af de følgende 3 år med henblik på at fremme økologisk omstilling:

* Kompensation for økologiske indkøbsaftaler i amter og kommuner
* Græsrodsforskning
* Fremme af økologiske non-food produkter, samt så vidt muligt med henblik på at opstille tilhørende statsregler og
statskontrol i form af et grønt Ø-mærke
* Aktionsplan for fremme af økologisk fiskeri, samt så vidt muligt med henblik på at opstille tilhørende statsregler og
statskontrol i form af et blåt Ø-mærke
* Aktionsplan for fremme af økologisk byggeri og byfornyelse

1.3. Grøn skovdrift

I forbindelse med forliget om grønne job i foråret 1996 tilførtes projekt grøn skovdrift 67 mill.kr. i 1997. For at kunne
fortsætte aktiviteterne på samme høje niveau frem til år 2000, tilføres Skov- og Naturstyrelsen yderligere 60 mill.kr. i 1998, 55 mill.kr. i 1999 og 50 mill.kr. i år 2000.

Skov- og Naturstyrelsens skovdrift omlægges i økologisk retning. Det fælles mål er et pesticid- og kunstgødningsfrit statsligt skovvæsen. Regeringen forpligter sig til aktivt at arbejde for virkeliggørelsen af dette mål. Forbruget af pesticider vil i første omgang blive reduceret med mindst 2/3 i forhold til forbruget i 1995 inden år 2005. Frederiksborg Statsskovdistrikt udlægges som forsøgsområde til pesticidfri drift. Desuden gennemføres et totalt stop for anvendelse af pesticider på Miljøstyrelsens overvågningsliste.

Der gennemføres en tilsvarende udfasning af brugen af kunstgødning. Udviklingen henimod et fuldstændigt pesticid- og kunstgødningsfrit statsskovbrug vurderes med henblik på yderligere reduktion senest år 2000.

1.4. Miljøvurdering af finansloven

Der gennemføres en systematisk miljøvurdering af fremtidige finanslove, så finansloven ved sin fremlæggelse er ledsaget af oplysninger om finanslovens indvirkning på centrale miljøparametre på lige fod med de samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige implikationer. Miljøvurderingen gennemføres første gang ved fremlæggelsen af finansloven for 1998.

2. Fra tilskudsjob til fast beskæftigelse

2.1. Præmiering af kommuner der fastansætter personer fra puljejob og jobtræning i ordinære job
Det er vigtigt, at den periode som ledige tilbringer i puljejob eller støttet beskæftigelse fører til varig, ordinær, beskæftigelse. For at tilskynde kommuner, offentlige institutioner mv. til at tilrettelægge tilskudsjob målrettet mod efterfølgende ansættelse, og for at give et økonomisk incitament til at ansætte personer fra tilskudsjob i ordinære stillinger, indføres en præmie til kommuner ol., der vælger personer fra tilskudsjob ved besættelsen af ordinære stillinger.

Den ordinære ansættelse indebærer, at den pågældende modtager fuld overenskomstmæssig løn, har fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og at ansættelsen medgår ved optjening af dagpengeret.

Præmien fastsættes til 25.000 kr. og udbetales ved ordinær ansættelse af kontanthjælpsmodtagere i kommunal jobtræning, ledige forsikrede i kommunal jobtræning samt ledige forsikrede i puljejob.

Den ordinære ansættelse skal have en varighed af mindst 18 måneder. For at sikre, at præmien indebærer en reel merbeskæftigelse er det en betingelse, at præmien fuldt ud kan forøge den pågældende institutions lønsum.

For at sikre, at formålet med ordningen opnås, sættes en minimumsvarighed af perioden i tilskudsjob. Personer i jobtræning og puljejob (såvel forsikrede som ikke forsikrede) skal have været ansat i mindst 12 og højst 24 måneder.

Præmien vil betyde, at de offentlige institutioner får en stærkere tilskyndelse til at give tilskudsjobbet et jobrelevant indhold, herunder oplæring, og at der ved nyansættelser er et incitament til positivt at særbehandle personer, der har været i tilskudsjob. Samlet vil præmien således betyde, at varigheden af tilskudsjobbene reduceres, og at flere fører til efterfølgende ordinær ansættelse.

Initiativet sigter på den enkelte ansættende institution. Det er således ikke hensigten, at kommunerne under et skal have tilført midler, og tilskuddet behandles derfor efter de sædvanlige DUT-regler, dvs. at kommunernes bloktilskud under et reduceres svarende til den samlede præmiesum. Derved belønnes de kommuner, der gør brug af ordningen.

2.2. Puljejob forbeholdes ledige i aktivperioden

For at målrette puljejob til længerevarende ledige og frigøre ressourcer i de regionale arbejdsmarkedsråd til den tidlige indsats, herunder flaskehalsindsatsen, ændres reglerne om puljejob, således at puljejob fremover alene kan besættes med ledige i aktivperioden.

Omlægningen indebærer bl.a., at puljejob ikke længere kan besættes med ledige i dagpengeperioden, og at de regionale Arbejdsmarkedsråd får bedre mulighed for at prioritere indsatsen.