DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse

Udgivet den 13-09-2024  |  kl. 12:01  |  
DSV - Logistik

Topledelsen hos DSV lader til at være umættelig, for kun få øjeblikke efter et historisk stort opkøb, signalerer den appetit på mere.

Finansdirektør Michael Ebbe medgiver ganske vist, at man i den kommende tid vil have hænderne fulde, men på den lange bane er opkøbsstrategien intakt.

- Vi ved godt, at der hurtigt vil blive spurgt, hvornår vi er klar, og jeg er ikke tålmodig, så det er sådan, det er, siger finansdirektøren på et pressemøde.

Anledningen er, at DSV netop har bekræftet overtagelsen af tyske DB Schenker, som de seneste dage har været rygtet på danske hænder. Inden da har en massiv budkrig over de seneste måneder løbende været rapporteret i pressen.

DSV kan trække sig sejrrigt ud af den proces, og betaler med aftalen 14,3 mia. euro for det tyske logistikselskab. Det svarer til 107 mia. kr., og er dermed blandt de største handler, der nogensinde er foretaget i Danmark.

Købet finansieres med gæld og nye aktier, og hertil suspenderes det igangværende aktietilbagekøbsprogram.

STØRSTE KØB FOR DSV

For DSV er der tale om største handel i selskabets historie, og faktisk er den større end summen af alle tidligere opkøb i den danske transportkoncerns historie. Over de seneste år tælles megahandler som overtagelsen af UTI Worldwide, Panalpine og Global Integrated Logistiscs. Og strategien vil fortsat være, at selskabet skal vokse gennem opkøb.

- DSV's strategi er uændret. Vi har evnerne, og for os er det også en forpligtelse. Vores industri er stadig meget fragmenteret, konstaterer Jens Lund, der er topchef i den danske koncernen.

Med overtagelsen bliver DSV det største logistikselskab i verden med en samlet markedsandel på 6-7 pct. Det understreger det store antal aktører, der er til stede på den globale scene, hvilket også efterlader mange opkøbsemner.

- De økonomiske fordele ved skala er der stadig, og jeg tror på, at det er en fordel for alle, hvis forsyningskæderne bliver endnu mere effektive. Med det in mente er vores planer uændrede, men lige nu vil det også være fair at sige, at vi formentlig ikke vil fokusere på en ny transaktion på det her stadie, siger Jens Lund.

GODKENDELSER VENTER FORTSAT

På nuværende tidspunkt afventer selskabet fortsat den endelige godkendelse fra af bestyrelsen i Deutsche Bahn, der ejer DB Schenker. Hertil skal der hentes endelig opbakning fra den tyske regering, der ejer statsbanerne.

Også konkurrencemyndighederne skal give grønt lys til handlen, før at DSV forventer endeligt at kunne overtage nøglerne i andet kvartal næste år. Det hele bør dog være en formalitet.

- Der er altid en risiko, men jeg er ret sikker på, at hvis du er der, hvor vi er nu, så vil både bestyrelsen og regering honorere den her aftale. Vi er professionelle på begge sider, lyder det fra DSV.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus