DSV/ Kuehne + Nagel leverer indtjeningsfremgang trods omsætningsfald

Udgivet den 20-10-2020  |  kl. 07:44  |  
Arkiv: Foto

Den schweiziske DSV-konkurrent Kuehne + Nagel har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor omsætningen falder, men driftsindtjeningen får et solidt løft drevet af en solid fremgang i luftfragtdivisionen.

Kuehne + Nagels omsætning er i tredje kvartal faldet med 4,0 pct. til 5,03 mia. schweizerfranc, mens udgifterne til service fra tredjeparter er faldet til 3,17 mia. schweizerfranc fra 3,26 mia. schweizerfranc.

Selskabet driftsindtjening målt på EBITDA er steget med 27,1 pct. til 600 mio. schweizerfranc, og indtjeningen før skat er løftet med 30,5 pct. i kvartalet til 368 mio. schweizerfranc.

LUFTFRAGT DRIVER EBITDA-FREMGANGEN

Inden for søfragt er omsætningen i tredje kvartal faldet med 9,2 pct. til 2,25 mia. schweizerfranc, mens EBITDA-indtjeningen er løftet med 10,8 pct. til 144 mio. schweizerfranc.

I søfragt henviser Kuehne + Nagel til positiv vending i volumentrenden i kvartalet i forhold til andet kvartal med øget import til Europa og Nordamerika fra Asien.

I luftfragtsdivisionen er omsætningen steget med 3,8 pct. til 1,38 mia. schweizerfranc, mens EBITDA-indtjeningen er løftet med voldsomme 128,4 pct. til 233 mio. schweizerfranc.

I divisionen Road Logistics er omsætningen faldet med 9,7 pct. til 899 mio. schweizerfranc, mens EBITDA-indtjeningen er faldet med 16,7 pct. til 25 mio. schweizerfranc.

Omsætningen i divisionen Contract Logistics er faldet med 8,2 pct. til 1,35 mia. schweizerfranc, hvor EBITDA-indtjeningen er reduceret med 5,7 pct. til 198 mio. schweizerfranc.

For 2020 venter Kuehne + Nagel en negativ volumenvækst inden for søfragt på 6 pct. for både selskabet selv og markedet. For luftfragt venter selskabet med et fald på 12 pct. at overgå en ventet negativ volumenmarkedsvækst på 14 pct.

For både Road og Contract Logistics venter Kuehne + Nagel at følge markedet med negativ omsætningsvækst på henholdsvis 8 og 4 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder